23948sdkhjf

VMS Group vil skifte ud på direktørposten

Ejer og stifter af VMS Group, Morten Vestergaard, indtræder midlertidigt igen som direktør i selskabet

Den danske maritime servicevirksomhed VMS Group med hovedsæde i Frederikshavn og afdelinger i Brasilien og Namibia har påbegyndt en proces, hvor topledelsen skal udskiftes.

Dermed er virksomhedens administrerende direktør Peter Krogh Nymand fratrådt sin stilling, mens der nu ledes efter en ny frontperson til virksomheden.

Det skriver VMS Group i dag i en pressemeddelelse.

- Virkomheden  har i lighed med andre internationale virksomheder i de seneste år været ramt af Covid-19 og de begrænsninger, som Covid-19 har medført. Men i takt med at verden atter åbner op, åbner der sig også en række nye muligheder for den globalt orienterede, danske virksomhed, fremgår det af meddelelsen.

- I denne situation har bestyrelsen i VMS Group vurderet, at der skal ske et profilskifte på direktørposten. Dette betyder, at selskabets bestyrelse har besluttet, at Peter Krogh Nymand, der blev ansat som administrerende direktør i 2016, ikke skal fortsætte som administrerende direktør i VMS Group. Han er derfor fratrådt sin stilling d.d. efter aftale med bestyrelsen, lyder det endvidere.

Ejer og stifter af VMS Group, Morten Vestergaard, indtræder midlertidigt igen som direktør i selskabet, mens bestyrelsen har indledt processen med rekruttering af en ny direktør.
VMS Group benytter samtidig lejligheden til at takke Peter Krogh Nymand for indsatsen for VMS Group.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094