23948sdkhjf

Evergreen mødt med krav om miljøfond på 100 mio USD

Endnu er der ikke noget overblik over konsekvenserne af ‘Ever Forwards’ grundstødning ved Baltimore, men nu rejser staten Maryland et krav til rederiet om etablering af fond på 100 mio USD.

I kølvandet på, at det lykkedes at få containerskibet ‘Ever Forward’ fri af sandbankerne i Chesapeake Bay bliver selskabet bag skibet, Evergreen, nu mødt af staten Maryland med et krav om at etablere en miljøfond på 100 mio. USD. Det skriver Splash247.com.

Fonden skal betale for de afledte konsekvenser af grundstødningen, der betød at det 334 meter lange skib lå begravet i sandbankerne i over en måned.

I en henvendelse til rederiet hedder det blandt andet:

“Selvom vi ikke kender det fulde omfang af miljøpåvirkningen indtil videre, har et 131.420 tons skib, der transporterer tonsvis af last og brændstof, og løbet på grund i vores farvande, uden tvivl resulteret i forstyrrelser af bugtens skrøbelige økosystem." Fonden på de 100 millioner dollars skal blandt andet dække miljørelaterede omkostninger såvel som økonomiske omkostninger, ikke mindst for skaldyrsindustrien i området.

Østersdyrkning i fare

I forbindelse med bjærgningen af ‘Ever Forward’ blevet der foretaget betydelig udgravning omkring skibet, hvilket ifølge staten Maryland også har haft betydelige konsekvenser for bugtens østersfiskeri som fonden skal kunne afbøde på.

"Etableringen af ​​denne fond vil sende et klart budskab om, at Evergreen er en ansvarlig aktør, der forstår den miljømæssige og økonomiske skade, denne hændelse har forårsaget i staten Maryland," hedder det i henvendelsen til rederiet.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan Evergreen forholder sig til kravet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142