23948sdkhjf

EU fremlægger forslag til boykot af russiske skibe i EU-havne

Med en ny sanktionspakke vil EU stoppe for import af kul fra Rusland og boykotte alle russsiske skibe fra at anløbe havne i EU.

Formand for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen, har netop præsenteret en femte sanktionspakke mod Rusland som følge af den russiske krig i Ukraine og ikke mindst de seneste dages afsløringer af, hvor voldsomt den russiske hær har ført sig frem i Ukraine.

I en video på Twitter forklarer formanden, at de nye sanktioner blandt andet vil betyde et stop for import af russisk kul og en boykot af alle russiske skibe i EU’s havne. Det gælder både skibe under russisk flag og russiske ejede skibe. 

Boykotten vil dog i første omgang ikke omfatte skibe med landbrugsvarer, humanitær bistand og energi, fortalte Ursula von der Leyen i videoen på Twitter. 

Boykotten vil desuden omfatte russisk landtransport og lukker for flere bankers muligheder for at lave internationale transaktioner.

Ursula von der Leyen nævnte dog ikke noget om, hvornår sanktionerne ville blive implementeret, men blandt andet Storbritannien har allerede indført forbud mod anløb af russiske skibe i britiske havne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125