23948sdkhjf

Grenaa Havn udvider med køb af stor lagerbygning på havnen

Grenaa Havn køber og overtager pr. 1. maj 2022 en stor lager- og erhvervsbygning af Rygaard Transport & Logistic.

Investeringen i den 8.000 m2 store lagerfacilitet kommer i naturlig forlængelse af de seneste års vækst på havnen, konstaterer Henrik Carstensen, CEO, Grenaa Havn.

- På Grenaa Havn oplever vi en stor interesse for vores faciliteter og kompetencer. Den efterspørgsel tilstræber vi hele tiden at kunne imødekomme. Investeringen i lager- og erhvervsbygningen er derfor en del af vores generelle fokus på at styrke vores koncept om attraktive lagermuligheder og arealer, siger havnedirektøren i en pressemeddelelse.

Længerevarende lejeaftale

- Vi overtager bygningen med nogle lageraftaler, som selvsagt, fortsat vil gælde. Herudover vil vores gode samarbejdspartner Rygaard Transport og Logistic stadig have deres administration i bygningen. Derudover har vi indgået en spændende, længerevarende lageraftale med en anden kunde, hvorfor vi er i fuld gang med at gøre dele af bygningen og arealerne klar til at denne kunde rykker ind pr. 1. maj 2022, konstaterer Henrik Carstensen. 

Tilknyttet lagerbygningen opgraderer Grenaa Havn nu også et havneareal på 8.500 m2, der klargøres med ny belægning til brug for opbevaring af bl.a. gods og projektgods.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063