23948sdkhjf

Kartelanklagede virksomheder vinder kæmpe Femern-udbud

De spanske selskaber Cobra og Moncobra er blandt deltagerne i konsortiet Sice-Cobra, som skal levere hele den elektriske indmad til den 18 km lange Femern-tunnel.

Konsortiet, der består af selskaber fra Spanien, USA, Sverige, New Zealand og Australien, har vundet udbuddet, oplyser Femern A/S i en pressemeddelelse fredag eftermiddag. 

Femern-tunnelens elektriske indmad er en af de helt store opgaver på den 18 kilometer lange tunnel til Tyskland.

Både Cobra og Moncobra har anklager om karteldeltagelse hængende over hovedet i Spanien, og tidligere på måneden kunne Licitationen afsløre, at Sice-Cobra havde afleveret det billigste bud ud af tre prækvalificerede konsortier på 522,9 mio. euro, altså cirka 3,9 mia. kr.

Og Femern A/S oplyser da også i pressemeddelelsen, at opgaven med at udstyre Femern Bælt-tunnelen med avanceret udstyr og teknologi har en værdi på omkring fire mia. kr.

Kontrakten omfatter udluftning, belysning og sikkerhedssystemer og er udbudt som en totalentreprise

- Denne kontrakt er afgørende for vores ambition om, at Femern-tunnelen bliver fremtidens grønne transportkorridor. Alle bydere på opgaven havde et højt niveau og levede op til vores krav til ekspertise og kvalifikationer. Det valgte konsortium har dog afgivet det bedste tilbud i forhold til pris og kvalitet, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S i pressemeddelelsen.

Udbuddet blev igangsat primo 2021 med en prækvalifikation, og tre konsortier indgav deres forhandlingstilbud i  november.

Herefter valgte Femern A/S at gå direkte til tildeling af kontrakten til SICE-Cobra .

Konsortiet

SICE-Cobra består af:

  • Sociedad Ibérica de Construcciones Eléctricas, S.A. (SICE), Spanien
  • SICE Tecnología y Sistemas, S.A., Spanien
  • Cobra Instalaciones y Servicios S.A., Spanien
  • Moncobra, S.A., Spanien

Støttenheder

  • Cobra Instalaciones y Servicios Internacional, S.L., Spanien
  • SICE Inc., USA
  • SICE Nordics AB, Sverige
  • SICE NZ Ltd., New Zealand
  • SICE PTY Ltd., Australien
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078