23948sdkhjf

Shanghai står foran nedlukning

En opblomstring af covid-tilfælde får nu de kinesiske myndigheder til at lukke millionbyen Shanghai.

De kinesiske myndigheder tager nu konsekvensen af deres nulcovid-strategi til nye højder. Efter nogle tusinder er blevet testet positive for covid-19 i Shanghai, har myndighederne besluttet, at hele byen skal lukke ned i to omgange. Den østlige del af byen er lukket ned fra i dag og frem til fredag, mens resten af byen lukker ned fra den 1. april til den 5. april. Det skriver BBC.

Faldende pres

Nedlukningen betyder, at den offentlige transport stopper og virksomheder skal lukke og medarbejdere skal ikke møde ind, men kan arbejde hjemmefra. Havnen vil være delvist åben, så det trods alt vil være muligt at få varer ind og ud af byen. Byen anslås at have 25 mio. indbyggere og er den største kinesiske by ramt af nedlukning.

Læs også: Containerskibe vender om foran coronalukket terminal i Kina

Den maritime analytiker Lars Jensen, CEO i Vespucci Maritime vurderer på LinkedIn:

- Hvis dette er udbredt, vil det på kort sigt betyde en opbremsning i efterspørgslen og et faldende pres på spotraterne efterfulgt af en stigning, skriver han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125