23948sdkhjf

Forsyningskrisen fortsætter: Kun tre ud af 10 skibe kommer i havn til tiden

Det er et stort problem, at skibene stadig svært ved at overholde tidsplanerne, siger APM-direktør.

Der kommer ikke ro på de globale forsyningskæder lige foreløbigt. Det vurderer direktør for APM Terminals Nordic Dennis Lenthe Olesen.

- Konsekvenserne af pandemien er, at skibene fortsat har svært ved at overholde deres tidsplaner. Faktisk kommer syv ud af ti fartøjer uden for deres anløbsvindue. Det lægger et stort pres på havnenes fleksibilitet. Det er kun tre ud af ti skibe, der faktisk kommer til tiden, fortæller han i selskabets seneste nyhedsbrev og han fortsætter:

- Logistikkens fremtid er svær at forudsige. Før Ruslands invasion af Ukraine indikerede prognosen, at den globale værdikæde ville vende tilbage til en nogenlunde normal situation ved udgangen af ​​2022. Desværre, givet den nuværende situation, kan vi forvente de logistiske forstyrrelser også fortsætter i 2023.

Dennis Lenthe Olesen peger også på, at der er en række områder, der er blevet tydelige under pandemien, og som kommer til at påvirke logistikken i de kommende år.

For det første er der bæredygtighed, hvor efterspørgslen på bæredygtig transport er stærkt stigende.

- For det andet er der digitalisering. Gennemsigtighed og kontrol i værdikæden bliver stadig vigtigere, især i usikre tider, hvor der er et stigende behov for at identificere forstyrrelser og om nødvendigt omdirigere flows, siger han.

Som det sidste område, der kommer til at påvirke logistikken i den nære fremtid ser Dennis Lenthe Olesen en stigende tendens til, at virksomhederne flytter produktionen tættere på markederne for på den måde at kunne sikre leverancerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094