23948sdkhjf

NGO: 1500 udenlandske søfolk er strandet i ukrainske havne

Den ukrainske hær har lukket adgangen til landets havne og omkring 1500 udenlandske søfolk menes at være strandet.

Al civil adgang til de ukrainske havne er spærret af det ukrainske militær, og i Sortehavet har den russiske flåde blokeret for adgangen til blandt andet Odessa. Det betyder, at besætningerne ombord på de skibe, der ikke allerede er kommet ud af ukrainsk farvand, er strandet i de ukrainske havne.

Læs også: Dansk besætningsbureau har søfolk og ansatte fanget i Ukraine

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights at Sea er gået sammen med ukrainske advokater for at dokumentere, hvis der bliver gjort overgreb mod de søfarende, og om de evt. dør eller bliver såret i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. 
Det fortæller søfartsmagasinet Tradewinds.
Ifølge Human Rights at Sea er der omkring 100 fartøjer med udenlandsk flag, der stadig er fanget i ukrainske havne, herunder mere end 40 større fartøjer på over 20.000 dwt. 

Dokumentere overgreb

Human Rights at Sea ledes af søfartsadvokaten David Hammond, der over for Tradewinds vurderer, at der stadig er omkring 1.500 søfolk, der er strandet i ukrainske havne.
Hammond har netop været i Ukraine for at opbygge et netværk, der kan dokumentere eventuelle krigsforbrydelser mod søfolk.
- Vi er ved at opbygge et netværk af advokater, skibschefer og andre. Hvis søfarende bliver dræbt i krydsilden fra den russiske invasion af Ukraine, vil vi dokumentere det, siger han til Tradewinds.

Læs også: Mere end hver sjette af verdens søfarende i klemme efter Ruslands angreb på Ukraine

Arbejdet med at opbygge netværket har dog været besværliggjort af militære begrænsninger i bevægelsesfriheden samt de lukkede havne.
- Vi kunne ikke sidde ned med søfolk, der stadig er ombord på deres fartøjer. Ikke engang fagforeningsembedsmænd kan komme ind i havnen, fortæller Hammond til TradeWinds.
Ifølge 3F Sømændene er der ingen danske sømænd, der er blandt de strandede.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078