23948sdkhjf

Verdens største fragtfly landede i Billund: Horsens-virksomhed tog hele lasten

Billund Lufthavn fik i weekenden ganske fornemt besøg af verdens største fragtfly. 

Det besøg trak store mængder af interesserede til lufthavnen - også Preben Borregaard, direktør i DKI Logistics, der dog i lige så høj grad var interesseret i flyets last. 

Alle 3000 paller skulle nemlig med ham til Horsens. Det fortæller han til JyskeVestkysten.

På pallerne var der 2,5 mio. kit til selv-test, oplyser Preben Borregaard. DKI Logistics er er af staten udvalgt til at være hele landets værnemiddel-lager og til at distribuere værnemidlerne efter statens anvisninger. I løbet af coronatiden er der på den baggrund landet 30-40 store fly med forsyninger, men det er første gang, at netop verdens største fly lander med leverancen, fortæller han.

Flyet landede i Billund kort før midnat fredag, hvorefter losningen startede lørdag morgen. Herefter blev der sendt 16 læs på bilerne til Horsens om lørdagen, hvorefter arbejdet fortsatte indtil tirsdag, hvor man ventede de sidste 10 læs.

Samlet set blev det til 46 lastbil-læs.

- Og allerede mandag morgen sendte vi de første seks hele læs af sted til Sjælland, fortæller Preben Borregaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094