23948sdkhjf

Storebæltsbroen er stadig lukket: Forventer først åbning sidst i eftermiddag

Det trækker ud med at give lov til vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen.

På Twitter skriver Sund & Bælt, at køretøjerne formentligt først må køre over broen omkring klokken 17.

Sund & Bælt fortalte for nyligt, at man havde valgt at ændre sine retningslinjer omkring kørsel på broen i vindfølsomme køretøjer i storm og kraftig blæst. 

Her gik man fra at "fraråde" til nu at kalde det "forbudt". 

Ved at stramme op på ordlyden ønsker Sund & Bælt at sende et stærk signal til chaufførerne.

- Vi oplever desværre, at rigtig mange chauffører med eksempelvis en tom trailer eller en tom sættevogn på lastbilen kører ud på broen, selvom vi fraråder det. Det kan have store konsekvenser for de øvrige trafikanter, hvis ens køretøj vælter - og dermed spærrer for den øvrige trafik. Det vil vi gerne lave om på, sagde Kim Agersø Nielsen, chef for vejanlæg i Sund & Bælt, i forbindelse med ændringen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109