23948sdkhjf

Så' der bonus: Alle Mærsk-ansatte kan se frem til kontant julegave

Uanset hvem du er blandt Mærsks godt 80.000 ansatte, så følger der en julebonus med på lønsedlen for december måned. 

Eller det vil sige for næsten alle ansatte. De eneste, der ikke modtager den særlige bonus, er ansatte i de øverste rækker – altså vice- eller underdirektører eller andre, der i forvejen har et bonussystem indbygget i deres ansættelsesaftaler. 

Til alle andre er der 1000 dollar - det vil sige godt 6.500 kr. - ekstra at finde på lønsedlen.

Det skriver Børsen

Mærsk-topchef Søren Skou skriver i en meddelelse til de ansatte, at julebonussen i år bør ses som en fejring af, at hele Mærsk-staben har gjort en markant, ekstra indsats for at håndtere de svære forhold for godstransporten. 

- Alle får det samme beløb for at understrege, at dette virkelig er en holdindsats, skriver Søren Skou ifølge Børsen.

De 1000 dollar triller næppe ind på Søren Skous lønseddel. Men hvis de gjorde, så er det også tvivlsomt, hvorvidt det kunne ses.

Ifølge Ugebrevet A4, så blev Søren Skou sidste år aflønnet med 43 mio. kr. Heri var der blandt andet en kortsigtet bonus på 14 mio. kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.191