23948sdkhjf

CMA CGM vil belønne importører for at afhente deres containere

Fra onsdag vil CMA CGM tilbyde kontante belønninger til importører for at afhente deres containere fra terminalerne i havnene i Los Angeles og Long Beach inden for otte dage efter ankomst.

Det såkaldte incitamentsprogram bliver i første omgang indført i 90 dage, og formålet er at nedbringe den store mængde af ophobede containere, som mangler at blive afhentet, og dermed nedsætter effektiviteten på havnene.

Det er det internationale medie Splash247, der bringer nyheden i dag.

De har talt med CMA CGM der forklarer, at belønningerne er 100 dollar pr. container afhentet indenfor otte dage, og 200 dollars, hvis containeren afhentes i weekenden eller i nattetimerne.

Rederiet forventer at der i alt vil blive udbetalt i omegnen af 22 millioner dollar i løbet af programmets 90 dage.

- CMA CGM Group er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe med at forbedre den samlede forsyningskædehastighed i det sydlige Californien, siger Ed Aldridge, CEO for CMA CGM.

Ide om gebyr

Rederiets løsning på den nuværende situation i de to havne, hvor skibe i stigende antal lægger for anker og venter på tilladelse til anløb, er en del anderledes end det nuværende forsøg på at løse den anspændte situation, som havnemyndighederne den seneste tid har pønset på.

Tilbage i oktober valgte de nemlig at forsøge sig med at indføre gebyrer på for sent afhentede containere. Implementeringen er dog af flere gange blevet udsat og stadig ikke gældende.

Siden offentliggørelsen af det planlagte gebyr, er mængden af ophobede containere dog faldet en del, hvilket også er en årsag til, at gebyret lader vente på sig, fortæller en repræsentant for havnemyndighederne til Splash247.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079