23948sdkhjf

Video: Containerskib fra MSC grundstødte i weekenden

En yderst kraftfuld storm i Canada nær Prince Rupert-havnen i Vancouver resulterede i weekenden i, at et stort containerskib fra MSC grundstødte.

Det skete, efter skibets fortøjninger sprang i stormen, hvilket drev det 366 meter store skib ud fra havnen, hvor det stødte på grund. Det var ganske enkelt vinden, der skubbede containerskibet ud.

Det skriver mediet Splash247, som har baseret deres historie på lokale medier fra Canada.

Heldigvis reagerede havnemyndighederne hurtigt ved at sende slæbebåde ud i det stormfulde vejr, som hurtigt kunne trække containerskibet frit. Ifølge medierne var der ikke sket skade på MSC-skibet, hvorfor det af egen kraft kunne anløbe havnen efterfølgende.

Du kan se en video, der er optaget umiddelbart efter hændelsen af det canadiske mediet Global News, hvori det også forklares, hvorhenne skibet stødte på grund.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078