23948sdkhjf

Magasin tager kampen op med forsyningskaos

Danmarks største kæde af stormagasiner vil implementere en såkaldt dropshipping-løsning.

I en tid hvor det bliver sværere og sværere at få de rette varer på hylderne som følge af de globale forsyningsvanskeligheder, bliver virksomhederne nødt til at tænke kreativt.

Det har blandt andre Magasin gjort.

De forsøger at imødekomme forsyningssituationen ved at implementere en såkaldt dropshipping-løsning.

Dropshipping indebærer, at forretninger - i dette tilfælde Magasin - fører produkter, som de ikke selv har på deres eget lager, men som de kan hente hjem, når kunderne bestiller eller efterspørger dem.

På den måde kan fortsat tilbyde en lang række produkter, de ellers måtte melde udsolgt på, når de ikke var på deres eget lager, fordi de samarbejder med en række andre lagre rundt omkring.

I dette tilfælde betyder det, at Magasin ender med at tilføje mere end 11.000 lagerenheder til deres portefølje, oplyser firmaet bag dropshippingløsningen, Our Tradehub, i en pressemeddelelse.

At vareknaphed er en udfordring for Magasin er ikke nyt. Tilbage i august fortalte indkøbsdirektør Esben Hougaard til RetailNews, at de måtte gå langt for at finde løsninger på forsyningssituationen.

- Generelt på shipping er vi ramt af, at hele transporten koger med knaphed på containere og så videre.

- Men det er ikke nyt for os. Vi har været klar over det i noget tid, og vi har selvfølgelig arbejdet sammen med vores partnere på højtryk for at løse det og tage varer til Danmark så hurtigt og tidligt som muligt, sagde Esben Hougaard dengang.

Om det er i det samarbejde med de omtalte partnere, at den nye dropshipping-løsning er kommet i stand vides ikke, da det ikke er lykkedes at få en kommentar fra Magasin.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126