23948sdkhjf

Gode nyheder fra Canada: Branden dør ud - ingen tilskadekomne

Mens redningsindsatsen omkring containerskibet 'Zim Kingston' nu mest handler om at få skibet bugseret til en sikker havn, retter søgelyset sig mod at finde årsagen til endnu en ødelæggende containerbrand i containerindustrien. 

Under et pressemøde natten til tirsdag udtalte en repræsentant for den canadiske kystvagt, at de omfattende brande om bord på skibet nu er begrænset til en række mindre brande internt i specikke containere om bord på skibet. 

Samtidig slog kystvagten fast, at hverken besætningsmedlemmer eller redningsmandskab kom til skade under branden, ligesom der ikke menes at have været udslip af forurenende stoffer til havmiljøet.   

Containerskibet ligger netop nu for anker ud for Vancouver Island. 

Kystvagten understreger, at det fortsat er uvist, hvad der forårsagede den ødelæggende brand. Nu hvor branden er slukket vil maritime efterforskere snart gå om bord på skibet for at indlede undersøgelserne. 

Indtil videre står det klart, at branden er opstået i en sektion af skibet, hvor containerne indeholdt særdeles brandbare materialer til brug i mineindustrien. 

Et par timer før nødopkaldet fra skibet havde det været ramt af en kraftig storm i området, der betød, at en række containere rev sig løs og styrtede i havet. Denne hændelse menes på en eller anden måde at have forårsaget en form for ødelæggelse af de resterende containere med brandfarligt materiale, som herefter er brudt i brand og har igangsat en farlig dominoeffekt.  

Alle de containere med brandbart materiale, som ikke styrtede i havet, men blev stående om bord, er nu totalt udbrændte. 

Til gengæld lykkedes det for redningsmandskabet, herunder to offshore supply-fartøjer fra Maersk Supply Service, at holde de omgivende containere så kolde, at branden ikke spredte sig. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125