23948sdkhjf

Odense Havn i smult vande med regnskab

Odense Havn har travlt, lejerne har travlt, og de kommende år bliver der rygende travlt.

Det er den korte udlægning af regnskabet for første halvdel af 2021 for Odense Havn, der tidligere på året sløjfede Lindø-navnet, så Odense Havn nu dækker både havnene i Odense og i Munkebo.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Omsætningen blev knap 95 millioner kroner, det er en stigning på godt 13 millioner i forhold til 2020. Resultatet af primær drift blev på 18 millioner mod knap 15 millioner i første halvår af 2020. Antal fuldtidsbeskæftigede er steget med to til 69 i forhold til 1. halvår 2020.

Odense Havn har brugt de seneste år og omtrent en halv milliard kroner på at styrke sine muskler til vindmølle-markedet: en ny havneterminal til tung industri, mere power og rækkevidde til portalkranen, indkøb af verdens største mobile havnekran og en ny hal til LORC. Alt sammen investeringer, der lægger an til det boom i offshore-industrien, som alle havne med havvindmøller som forretningsområde ser ind i.

- Vi vidste godt, at der ville blive et par mellemår. De to sidste år har vi brugt på at konsolidere forretningen og færdiggøre havneudvidelsen, men når den grønne omstilling og byggeriet eskalerer, kigger vi ind i en stejl vækstkurve, siger havnedirektør Carsten Aa til avisen

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.235