23948sdkhjf

Danske Fragtmænd-boss ny mand i DI's hovedbestyrelse

Jørn P. Skov, adm. direktør for Danske Fragtmænd, blev tirsdag valgt til Dansk Industris hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Det skete på DI’s generalforsamling i KB-Hallen i København.

Med valget har vejgodstransporten fortsat en repræsentant med i det øverste politisk valgte organ i Dansk Industri. Han afløser Flemming Werner Jensen, adm. direktør i Sax-Trans.

- Vi er glade for, at Jørn Skov er indtrådt i forretningsudvalget,  og dermed er med til at sikre, at vejgodstransporten fortsat har en stærk stemme i et helt centralt organ i DI, siger branchedirektør Lars William Wesch, ATL - Transportens Arbejdsgivere, som er en del af DI. 

Jørn P. Skov er samtidig blevet medlem af DI’s hovedbestyrelse, hvor også næstformand i ATL, Henrik Tofteng, fra Henrik Tofteng A/S og formand for DI Transport, Anne Kathrine Steenbjerge, Anco Trans er medlem. 

Jørn P. Skov har tilbragt de seneste godt 27 år hos Danske Fragtmænd. Siden januar 2016 som CEO.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094