23948sdkhjf

Ikke kun mangel på chauffører – også mangel på trailere og lastbiler

Opsvinget efter corona-tiden har så meget fart på, at transportbehovet er enormt samtidig med, at der er mangel på chauffører, og at det er svært at opdrive materiel.

Det skriver JydskeVestkysten, som bpåde har talt med transportfirmaer og leverandører af trailere.

- Det er en meget stor udfordring. Der er nogen, der har biler i overskud, fordi de ikke kan få chauffører - og så er der andre, der ikke kan få biler nok, siger Peter Therkelsen, koncerndirektør i H.P. Therkelsen A/S i Padborg.

Det samme siger adm. direktør Steen Sørensen fra DTK A/S, som ligeledes ligger i Padborg.

- Der er næsten ikke den ting, der ikke er leveringstid på, og det betyder, at der er mangel på kapacitet, så vi må prioritere opgaverne. Der er en kæmpe mangel på chauffører i hele EU og Storbritannien. Det har konsekvenser, siger han.

Ventetid på trailere
Der er mellem et halvt og et helt års ventetid på trailere. Det bekræftes af Søren Outsen, der er adm. direktør for Krone Fleet.

Til JydskeVestkysten siger han:

- Vi har lang leveringstid, vi har udsolgt af brugte trailere, og hele vores udlejningsflåde er ude. Der er ikke noget at komme efter. Det er et stort problem. Vi har 5.000 udlejningstrailere, der alle er ude at rulle. For 12 måneder siden havde vi 1.700 brugte trailere. Jeg tror ikke engang, vi har 80 nu, siger han.

Et lille lyspunkt er der dog.

- Vi har for lang tid siden bestilt 700 trailere. De er begyndt at komme hjem, så vi kan komme nogle af kunderne i møde, siger Søren Outzen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062