23948sdkhjf

Danmarks største transport-jobmesse: Nu skal vi have flere chauffører

Transportbranchen har brug for flere chauffører. Det har vi vidst i årevis; men nu skal der ske noget. Transportministeren, ledende vognmænd, DEKRA og jobcentre samt a-kasser vil sammen se på, hvordan udfordringen kan løses.

Parterne mødes ved et morgenmøde på torsdag den 30. september. Efterfølgende vil DEKRA holde Danmarks største transportjobmesse i Brøndby Hallen på Brøndby Stadion kl. 10.00-12.00.

Der vil være op mod 50 udstillere og her får ledige og andre interesserede en mulighed for at gribe nogle af de ledige chaufførstillinger.

På jobmessen kan deltagerne møde et bredt udvalg af transportvirksomheder, der her og nu står og mangler arbejdskraft.

Stor vækst i transportbranchen
Transportbranchens behov for nye chauffører skyldes både en stor vækst i transportsektoren, og at mange nuværende chauffører går på pension.  

Brancheforeningen ATL og 3F har anslået, at Danmark i de kommende år får brug for 2.500 nye lastbilchauffører – og at manglen på chauffører er den største aktuelle udfordring for branchen.

Effektiv kontakt
Ifølge Peter Laursen, administrerende direktør i DEKRA Danmark, er jobmesser en effektiv måde, at skabe kontakt mellem vognmænd og nye chauffører.

- Der er mange flere potentielle chauffører end dem, der er i job, siger han.

- Derfor handler det om at gøre rekrutteringen nemmere for virksomhederne og jobsøgningen nemmere for kandidaterne. Branchen savner især unge chauffører, og de får med jobmesserne en god samlet indgang til de mange jobmuligheder, der er i den danske transportbranche.

DEKRA holder i alt seks jobmesser i år på landsplan og forventer, at der kommer omkring 1.500 besøgende og op mod 150 vognmænd fordelt på jobmesserne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094