23948sdkhjf

ADP leverer bedste halvårsresultat nogensinde: Forventer over 500 nye job de kommende år

ADP har netop offentliggjort resultatet for første halvår 2021. Det lyder blandt andet på en stor vækst i omsætningen og et meget solidt driftsresultat. Halvårsresultatet er det bedste i virksomhedens historie.

ADP kom ud af første halvår 2021 med et ordinært driftsresultat  45,6 mio. kr., hvilket er mere end 21 mio. kr. bedre end første halvår 2020.

I første halvår 2021 har ADP haft en vækst på 7,2 procent i den samlede godsomsætning. 

Væksten i godsomsætningen tilskrives især den store vækst i containerforretningen, som i første halvår 2021 har vist en fremgang i tonnagen på 32,4 procent sammenlignet med samme periode i 2020.

Containervolumen har i 2021 fortsat i et rekordhøjt tempo og har i juli måned toppet med godt 10.000 TEU, hvilket ligger ca. 16 procent over den tidligere rekord.

Den øvrige forretning (eksklusiv flydende bulk) har i første halvår af 2021 givet en vækst på 34 procent på godsvolumen, hovedsageligt kommende fra skibslaster med stål og recycling-produkter sammenlignet med samme periode sidste år.

Dertil kommer stigende udlejningsaktiviteter i Taulov Dry Port, hvor første store etape på 60.000 kvadratmeter er fuldt udlejet.

- Effekten af vores strategiske investeringer i Taulov Dry Port og i infrastruktur på havneterminalerne kommer nu containerforretningen til gode. Sammen med generel vækst omkring vores knudepunkter slår disse satsninger nu for alvor igennem i ADP’s samlede forretning.

- Vores forventninger til både omsætning og indtjening i 2021 ses allerede nu i det gode resultat for første halvår 2021, med et særdeles godt driftsresultat og en samlet omsætning på 87,1 mio. kr. svarende til en fremgang på 40 procent. Der skal lyde en stor tak – ikke mindst for samarbejdet og tilliden fra vore aktionærer og indsatsen fra medarbejderne, som alle har ydet et uvurderligt bidrag til rekordresultatet, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.

Fremadrettet arbejdes der fortsat på, at virksomheden kan følge med udviklingen.

- Vores forestående havneudvidelse i Fredericia, sammen med de allerede gennemførte kapacitetsudvidelser på pakhuse og infrastruktur på havneterminalerne, skal sikre, at vi har kapaciteten og fortsat er attraktive for store volumener af gods og containere.

- Volumener som vi forventer vil vokse i årene fremover. Vi forventer, at denne ekspansion alene vil betyde ca. 550 nye jobs i de kommende år, således at ADP – som prognosen er nu - direkte og indirekte vil beskæftige over 8000 medarbejdere og underleverandører, siger Erik Østergaard, Bestyrelsesformand i ADP.

ADP forventer et samlet resultat før skat for 2021 på mellem 115 – 125 mio. kr..

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094