23948sdkhjf

"Luksusliv på havnen": Mistænkelige bilag får kommune til at kræve advokatundersøgelse af ADP

En whistleblower har ifølge Ekstra Bladets oplysninger fremlagt nogle meget bekymrende bilag fra det havneselskabet ADP I Fredericia Kommune, der tilsyneladende skulle vise et 'luksusliv i havnen' på selskabets regning.

Havneselskabet er ejet af skatteborgerne, og et enigt byråd i Fredericia Kommune kræver en ny advokatundersøgelse af forholdene.

Ekstra Bladet erfarer, at bilagene rejser mistanke om rejser, privilegier og private udgifter betalt af havneseselskabet, mens fredericiaavisen.dk har fået adgang til bilagene. De afslører 'dyre middage, rejser med ægtefæller, slagterregninger, luksusarrangementer, billetter til koncerter, Linje 3-show, teaterforestillinger og mange andre frynsegoder'.

En central kilde fra byrådet oplyser til Ekstra Bladet, at ADP blandt andet har betalt store regninger i forbindelse med VM i håndbold og ishockey i Herning.

Ekstra Bladet har modtaget et skriftligt citat via Fredericia Kommunes presseafdeling. Det er fra den 'nye' borgmester, Steen Wrist (S) som i kraft af posten også er næstformand i ADP:

- Jeg kan bekræfte, at Fredericia Kommune er blevet forelagt materiale om nogle forhold i ADP. Da jeg blev orienteret af kommunaldirektøren og efterfølgende mødtes med gruppeformændene, var der bred enighed om at vi skulle handle og indkalde det samlede byråd om sagen. På den baggrund har Fredericia Kommune i sidste uge bedt APD om en redegørelse. Som jeg tidligere har sagt, er vi nødt til at få det undersøgt, når vi præsenteres for noget, der kan rejse tvivl om hvorvidt tingene er gået rigtigt til. Det er vi i en god dialog med ADP om.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt, at få en kommentar fra ADP's formand, Erik Jørgen Østergaard samt direktør Rune Dalgaard Rasmussen. Bestyrelsesmedlem Christian Jørgensen har heller ingen kommentarer.

Læs mere om: ADP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063