23948sdkhjf

Ejendomsselskab bag logistikbyggerier sikrede sig bedste resultatet nogensinde

NREP opnåede sin hidtil højeste omsætning, bedste resultat og rejste samtidig Nordens største ejendomsfond (NSF IV) på 14 mia. kr. Investeringer i nye systemer og flere end 100 nye medarbejdere skal understøtte udrulningen af nye, kundeorienterede ejendomskoncepter og fortsat vækst. Ved udgangen af 2020 havde NREP knap 52,8 mia. kr. under forvaltning.

I 2020 opnåede NREP en omsætning på 525 mio. kr. og et overskud på 90 mio. kr.  Dette er det bedste finansielle resultat, siden virksomheden blev grundlagt i 2005. Baggrunden er bl.a., at NREP rejser flere penge i sine ejendomsfonde.

- Vi har haft et meget tilfredsstillende 2020, men de finansielle tal er kun toppen af isbjerget. Det centrale for os er udviklingen i den underliggende forretning, hvor vi for alvor investerede i fremtidens vækst ved at sætte nye ejendomskoncepter i markedet samt ansætte flere end 100 nye medarbejdere, siger Henrik Skak Bender, COO, NREP, og uddyber:

- Ejendomsbranchen har et stort uforløst potentiale, når det gælder bæredygtighed og kundefokus, og vi er overbeviste om, at vi kan udvikle ejendomme og relaterede virksomheder, som kan skabe langsigtet værdi for alle interessenter, dvs. kunder, lejere, investorer, lokalsamfund og det bredere samfund."

NREP havde ved årsskiftet 298 ansatte (180), som bl.a. udvikler og driver skræddersyede ejendomskoncepter til en bred vifte af kundesegmenter. De vigtigste er inden for beboelse, logistik, plejehjem, kontorer og teknologi til fast ejendom.

I 2020 fortsatte NREP udviklingen af bæredygtige, skalerbare løsninger, herunder geotermisk opvarmning til større logistikfaciliteter samt installation af Nordens største system af solpaneler på industrielle tage (svarende til ni fodboldbaner) i Sverige.

2020 var også året, hvor Novo Holdings, som den første eksterne investor, købte sig ind i NREP og opnåede en ejerandel på 25% mod en investering på et trecifret millionbeløb i kroner som en yderligere vækstindsprøjtning.

NREP Logicenters har tidligere i år markeret sig ved blandt andet et 16.000 kvadratmeter stort logistikcenter i Køge og er også bag BHS Logistisc' nye skræddersyede logistikcenter.

NREP A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 525 295
Resultat af primær drift 359 197
Resultat før skat 96 47
Årets resultat 90 50
Balancesum 932 403
Egenkapital 637 192
Antal ansatte 202 151
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097