23948sdkhjf

Frygter for motorvejstrafikken efter infrastrukturudspil: - Risiko for, at trafikken bryder sammen

Regeringens seneste infrastrukturudspil lagde op til en udvidelse af strækningen fra Vejle til Aarhus N. Dette ville betyde tre spor i hver retning, men virksomheder, der benytter hele E45, er ifølge Børsen bekymrede over, at strækningen fra Aarhus N til Randers ikke er med i udspillet. 

Ifølge opdaterede beregninger fra Cowi i landstrafikmodellen viser beregningerne, at der kommer meget mere trafik og kritisk trængsel inden 2030 på strækningen, i forlængelse afde vejprojekter, der indgår i regeringens udspil - blandt andet Marselistunnellen til Aarhus Havn. 

Det får Kasper Glyngsø, formand for Business Region Aarhus og bormester i Hedensted Kommune, til at frygte for fremtiden.

Den nord-syd gående trafik i Jylland får fra 2030 massive trængselsudfordringer på E45 Aarhus N - Randers N, hvis ikke strækningen udvides til en tresporet motorvej. Vi kan forudse, at trængslen bliver så kritisk, at hastigheder bliver reduceret med 25-30 km/t, og der er stor risiko for, at trafikken bryder sammen, siger Kasper Glyngsø. 

Det kan derfor give mening at udvide hele strækningen. 

- Det er en god samfundsøkonomisk investering at gennemføre udvidelsen. Det dokumenterer Vejdirektoratets og Cowi's opdaterede undersøgelser entydigt, siger Kasper Glyngsø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.001