23948sdkhjf

Danske Havne: Nye tal viser mindre godstab end under finanskrisen

- Det er godt nyt, trods alt, at tabet af godstransport sidste år i europæiske havne under coronapandemien er mindre end under finanskrisen i 2008-2009.

Det siger direktør i brancheorganisationen Danske Havne, Tine Kirk, i en kommentar til nye tal for godstransporten fra ESPO, European Sea Ports Organisation, som er havnenes fælles europæiske samarbejdsorganisation, i en pressemeddelelse.

Det fremgår af tallene, at godsomsætningen faldt med otte procent fra 2019 til 2020 i 87 EU-havne. Det er mindre end under finanskrisen for 12 år siden. Faldet er ujævnt fordelt over sidste år, idet der skete et dramatisk fald i omsætningen på samlet gods i andet kvartal 2020, men der blev rettet væsentligt op i årets sidste to kvartaler, så det samlede fald landede på otte procent. Forventningen i ESPO er da også, at det kun vil tage to år at nå tilbage på den samme godsomsætning som før coronapandemien.

- Corona har ramt meget forskelligt. Dels med forskel fra havn til havn, dels forskelligt med hensyn til de forskellige forretningsområder, havnene beskæftiger sig med. De danske havne, der er tunge på fiskeri, er hårdt ramt af både Corona og Brexit, mens andre havne har oplevet fremgange i resultat.

- Det er derfor glædeligt, at ESPO forventer en ret hurtig tilbagevenden til tiden før corona, hvad angår godstransport. For gods over kaj er nu engang en basisindtægt og et grundlæggende forretningsområde for vore havne, siger Tine Kirk.

Anderledes hårdt er det gået for sig, når talen falder på færgefart og krydstogter.

Tallene for passagertrafik i havnene viser, at antallet af passagerer er halveret generelt, og tabet af turister på krydstogt har været vilde 94 procent i de europæiske havne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094