23948sdkhjf

Medicinalfirma vil presse transportsektoren i en grønnere retning

Inden 2050 skal det danske medicinalfirma Lundbeck være CO2-neutral.

Det gælder også transportområdet, hvor Lundbeck blandt andet benytter sig af fly- og skibstransporter til at levere sine produkter rundt i verden.

Selskabets logistikdirektør, Kristian Sibilitz, fortæller i et interview med MobilityWatch, at Lundbeck længe har haft fokus på at finde grønne transportløsninger, og det arbejde vil kun intensiveres. 

Ifølge mediet har medicinalfirmaet i flere år arbejdet på at bruge grønnere løsninger inden for transport. Eksempelvis har man forsøgt sig med at få produkttransporten via skibe i stedet for fly. Men selskabet er på vej til et skifte, hvor det ikke længere kun handler om at vælge den mest klimavenlige rute og transportform, men hvor dem, der står bag trnansport også skal komme med "grønnere" alternativer, fortæller logistikdirektøren.

- For vi skal jo have varerne ud. Så selv om vi har fokus på at vælge den mest CO2-venlige rute, så vil vi gerne have, at den rute også bliver bearbejdet, så den bliver grøn. Der har vi nogle krav, og jeg er sikker på, at når vi laver udbudsrunder fremover, kommer det helt klart til at indgå som et kriterium, siger Kristian Sibilitz. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078