23948sdkhjf

DSV færdiggør overtagelsen af sydafrikansk kurerfirma

DSV Panalpina kunne i december 2020 offentliggøre, at de opkøbte den sydafrikanske kurervirksomhed Globeflight Worldwide Express. Den handel er nu blevet godkendt af de relevante myndigheder, og DSV overtager derfor endeligt alle Globeflights aktiviteter i Sydafrika og Swaziland.

Det oplyser DSV Panalpina i en pressemeddelelse.

- Overtagelsen af Globeflight udgør et godt match for DSV i Sydafrika, mens det på samme tid tapper ind i vores globale M&A-strategi (Mergers & Acquisitions; fusioner & overtagelser, red.). Begge har en kultur, der er performance-drevet og kundeorienteret, mens kunderne passer godt ind og giver plads til at vokse.

- DSV’s kurer-forretning fokuserer typisk på større kunder, mens Globeflights styrker er i express- og småpakke-markedet med vægt på B2B-markedet, siger Keith Pienaar, CEO i DSV Afrika.

Ifølge DSV’s pressemeddelelse vil den kombinerede virksomhed have omkring 4000 ansatte og servicere i omegnen af 12.000 kunder på tværs af det sydlige Afrika. Som følge af overtagelsen forventes det, at mere end 11 millioner kurerforsendelser om året vil blive flyttet, hvilket udgør en volumen-stigning på 30 procent for DSV Panalpina i Sydafrika.

- Sammen med vores nye kolleger fra Globeflight vil vi muliggøre yderligere vækst for den kombinerede enhed, mens vi styrker vores services og forpligtelser i Sydafrika, siger Keith Pienaar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094