23948sdkhjf

Padborg-logistikfirmas overskud voksede i 2020

Transport- og logistikvirksomheden OHL Logistics, med hovedsæde i Padborg, kom ganske solidt gennem 2020. Både bruttoresultatet og resultatet voksede og forbedrede tallene fra 2019. Det viser selskabets årsrapport.

- Årets resultat anses som værende tilfredsstillende, særligt i lyset af den generelle usikkerhed som følge af covid-19-pandemien. Resultatet blev bedre end forventet, da covid-19-pandemien ikke fik indflydelse på selskabets aktiviteter, lyder det i årsrapporten.

OHL Logistics driver transport-, lager- og logistikvirksomhed. Resultatet voksede fra 7,75 mio. kr. sidste år til 9,84 mio. kr. i 2020. Bruttoresultatet sted til 33,2 mio. kr. fra 30,6 mio. kr.

Selvom OHL Logistics, der har filialer i Tyskland, Norge og Sverige, altså slap udenom corona-påvirkningen, betyder det dog ikke, at selskabet har fjernet øjnene fra pandemien.

- Covid-19 præger stadig Danmark og resten af verden, og kræver fortsat opretholdende af en række restriktioner fra både danske og andre landes myndigheder. Selvom vaccinen udrullet i løbet af 2021, kan covid-19 og de deraf følgende samfundsøkonomiske konsekvenser stadig blive store. Selskabet er dog på nuværende tidspunkt fortsat ikke direkte berørt af de gældende restriktioner, fortæller regnskabets ledelsesberetning.

OHL Logistics har dog stadig pæne forventninger til fremtiden for virksomheden.

- Ledelsen ser dog alt andet lige optimistisk på fremtiden, og forudsat at der ikke sker markante ændringer, som følge af de beskrevne forhold omkring covid-19, vurderer virksomheden, at et resultat for 2021 på samme niveau som 2020 eller lidt bedre er realistisk, lyder det.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra OHL Logistics.

OHL Logistics A/S
mio. kr. 2020 2019
Bruttoresultat 33,2 30,6
Resultat af primær drift 4,6 4,3
Resultat før skat 10,9 8,7
Årets resultat 9,8 7,7
Balancesum 93,9 95,9
Egenkapital 50,7 61
Antal ansatte 51 53
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.19