Her er virksomheden bag DSB's rekorddyre tog - og sådan undgår man en ny IC-tog-skandale
Det er den franske konglomeratvirksomhed indenfor elektricitets- og transportmarkedet Alstom, der blev udvalgt til at levere de nye elektriske tog, der vil fuldende DSB's arbejde med omstilling fra dieseltog til elektriske tog i Danmark frem mod 2030.
Virksomhedens historie går tilbage til 1928, og i dag tilbyder de en lang række af produkter indenfor det, de selv kalder ”fremtidens transport”. Det er eksempelvis højhastigheds, metroer og elbusser.
På verdensplan har virksomheden næsten 39.000 medarbejdere, og i 2019/20 lød de samlede antal ordrer på næsten 75 mia. kr. til 280 forskellige kunder.
Ikke en gentagelse af IC-togene
DSB vil købe minimum 100 elektriske togsæt til 20 milliarder kroner. De skal erstatte IC3-togene og ikke mindst de skandaleramte IC4-tog.
IC4-togenes brogede historie
2000: DSB bestiller 83 IC4-tog til i alt fem milliarder kroner hos italienske Ansaldobreda for 5,3 milliarder kroner. Alle tog forventes at være leveret og i drift inden 2006.
2003: De første togsæt kommer til Danmark, men de er ikke køreklar.
2007: De første IC4-tog bliver testkørt i Danmark. De kommer dog ikke i drift på grund af lugtgener fra togets udstødning.
2008: Første IC4-tog kører i ordinær drift på en dansk strækning.
2009: Ny dato for endelig levering af IC4-togene bliver udgangen af tredje kvartal 2012. Producenten Ansaldobreda betaler milliarderstatning på grund af ventetiden.
2009 Togproducenten og DSB indgår forlig om, at Ansaldobreda leverer togene ufærdige, og at DSB selv færdiggjorde togene. Dermed blev DSB de facto både kunde og togproducent.
2011: DSB indstiller al kørsel med IC4, efter at togene to gange på få dage er kørt forbi røde stopsignaler. Der viser sig også at være problemer med, at dørene ikke kan lukke i visse tog.
2011: Skandalen når nye højder. Fagbladet Ingeniøren skriver, at et af DSB's IC4-tog er dukket op i Libyen. Det er en gave fra Italien til Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi.
Det er indsat på en lukket jernbanestrækning på 600 meter, skønt der ikke har eksisteret togdrift i Libyen i årtier.
2012: Trafikstyrelsen giver DSB tilladelse til igen at køre med passagerer i IC4-togene.
2013: Det kommer frem, at udgifterne til IC4-tog har overskredet budgettet med mere end én milliard kroner.
2016: 30 af de indkøbte IC4-tog kører. Planen er, at 77 tog skal være i drift i 2019. DSB opgiver de facto togene samme år. De skal bruges som regionaltog, indtil de kan udfases.
2017: DSB nedskriver værdien af IC4-togene med over to milliarder kroner.
2017: IC4-togene får akutte problemer med sine hydraulikpumper og må tages ud af drift i flere uger.
2017: De første fem togsæt sendes til skrotning.
Kilder: Ritzau, DSB, Ingeniøren.
/Ritzau/
DSB's milliardstore indkøb er et resultat af en politisk aftale fra 2018. De skal blandt andet erstatte de IC4-togsæt, der i flere år var en torn i øjet på driften hos DSB på grund af tekniske problemer. Den slags problemer burde det nye indkøb være garderet imod, forsikrer tidligere transportminister Ole Birk Olesen, der som minister stod bag aftalen fra 2018.
- Der er to ting, som gør, at vi undgår problemer. Dem, der leverer toget, skal også stå for vedligeholdelsen, siger han.
- Den regning havner ikke hos de danske skatteydere. Og for det andet er det et tog, der allerede kører i Europa, og som har vist sig at være stabilt.
DSB oplyser til Ritzau, at der vil blive oprettet to nye værksteder for at kunne vedligeholde og servicere de nye tog. De to værksteder kommer til at ligge i Aarhus og København.
- De nye el-togsæt er bygget op om produktplatformen Coradia Stream, som allerede er i drift i Italien.Togsættene, DSB bestiller, ligger desuden tæt op ad en løsning, der leveres til Holland og efter planen idriftsættes før leverancen til Danmark, skriver DSB i en meddelelse om indkøbet.
Transportminister Benny Engelbrecht fremhæver også, at togtypen har en hurtigere acceleration og topfart end IC-togene.
Coradia Streams topfart er 200 kilometer i timen.
