23948sdkhjf

CO2-fokus giver ny forretning for dansk transportgigant

Den danske transportkæmpe DSV har rapporteret CO2-tal i 15 år. Men de seneste par år er kunderne begyndt at efterspørge selskabets ekspertise, når vognmænd over hele verden vil sænke deres eget CO2-udslip. Det skriver Børsen.

Transport- og logistikkoncernens arbejde med at sænke sit eget CO2-udslip fra driften har skabt en ny forretning for virksomheden: En konsulentforretning, hvor DSV rådgiver kunderne i klimaoptimering og leverer samlede CO2-rapporter for deres kørsel.

- Data, som kan dokumentere CO2-udledningen fra kunderne, bliver efterspurgt med større og større kadence. Og vi vil selv gerne fokusere på at kvalificere klimaaftrykket i det store billede bedst muligt, siger DSV’s direktør for virksomhedsansvar, Martin Andreasen

Programmet for grøn transport og CO2-kortlægningerne hedder Green Logistics, og her arbejder DSV løbende på at give kunderne mulighed for at påvirke deres CO2-profil ned i mindst mulige detalje.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141