23948sdkhjf

Ny direktør i nordsjællandsk shippingvirksomhed

En af Nordsjællands ældste shippingvirksomheder A. Henriksen Shipping skifter ud i ledelsen.

Administrerende direktør Teddy Folmer er fratrådt, og general manager operations, Bjarke West Pedersen, er konstitueret ny administrerende direktør i virksomheden, der har 47 ansatte.

Bestyrelsesformand Bernd Petersen er fint tilfreds med den nye mand i front.

- A. Henriksen Shipping har en næsten 100 år lang historie, og vi vægter relationerne til vores kunder, vores samarbejdspartnere og vores medarbejdere lige så højt som kvaliteten af vores service og ydelser. Vi er overbeviste om, at Bjarke West Pedersen er den rigtige mand til at lede, udvikle og styrke vores aktiviteter.

- Bjarke har en stærk ledelsesmæssig baggrund og det rigtige kundefokus, så jeg er meget glad for, at han har sagt ja til at påtage sig denne opgave, siger han.

Bjarke West Pedersen er 47 år gammel og har været ansvarlig for driften i A. Henriksen Shipping A/S i siden december 2019. Før det har han haft en række ledelsesposter indenfor transport og logistik hos DanPilot, DB Schenker, Arriva og Falck.

- Jeg er glad for tilliden og sammen med det øvrige ledelsesteam, Per Andersen og Kenneth Aagaard, samt resten af mine gode kollegaer glæder jeg mig til at udvikle vores forretning til gavn for både kunder, leverandører og det samfund, vi er til stede i. Vi udgør en vigtig brik for handel og transport, og det er en rolle, vi går til med stolthed og stor ydmyghed, siger Bjarke West Pedersen selv om sin nye titel.

Henriksen Shipping har terminaler i Hundested og Frederiksværk, og virksomheden kunne ved sidste årsregnskab, i 2019, fremvise et overskud på 5,7 mio. kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.187