23948sdkhjf

Dansk rederi lander rekordordre med international gigant

 Cadeler har netop offentliggjort, at rederiet har sikret sig en kontrakt med Siemens Gamesa til en værdi af godt 563 mio. kr., med en option på yderligere 187 mio. kr. Det er den største kontrakt i historien for rederiet, der har sit hovedsæde i København.

Cadeler er kendt som eksperter i transport og installation af vindmøller til havs, og det er netop de kompetencer, der skal i spil. Cadeler skal assistere Siemens Gamesa med transport og installation af vindmøller, der på installationstidspunktet vil være de største i verden.

- Vi er ekstremt glade for, at Siemens Gamesa har valgt os til at realisere endnu et af deres projekter inden for vedvarende energi. Samtidig opnår Cadeler en vigtig milepæl, og indfrier vores forpligtelser fra vores børsnotering sidste år. Det er naturligvis meget betryggende for mig og hele holdet hos Cadeler, siger CEO hos Cadeler Mikkel Gleerup i en pressemeddelelse.

Møllernes kapacitet vil være 14 MW per stk. og hver mølle vil stå cirka 252 meter over havoverfladen til toppen af rotorbladene.

Cadeler rejste i november 2020 lidt over 650 mio. kr., da de blev børsnoteret på børsen i Oslo.

Yderligere kommentarer forsøges fortsat at blive indhentet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.984