23948sdkhjf

Fylder kæmpelagre inden de er færdigbyggede og fordobler antal medarbejdere

- Vi kan godt følge med. Men vi har rigtig travlt.

Sådan beskriver direktør og stifter af DKI Logistics, Preben Borregaard, den øjeblikkelige situation i virksomheden, der i år kan fejre 20-års fødselsdag.

DKI Logistics har hovedsæde i Horsens, hvorfra de beskæftiger sig med lagerhotel og distribution.  

- Vi vækster temmelig kraftigt. Vi er netop ved at bygge to nye lagre. Det ene, et lager med plads til 40.000 paller på 21.600 kvm, skal vi lige til at tage i brug i marts måned.

- Det bliver med selvkørende AGV gaffeltrucks, og det lager er allerede fuldt booket. Vi har ikke én eneste plads tilbage, siger direktøren og fortæller, at et tilsvarende lager, der står klar til november, også er fuldt booket.

Medarbejderboom trods effektivisering

Preben Borregaard kunne i sidste uge præsentere et resultat, der bød på et millionoverskud for 2020.

Når han kigger på forventningerne til 2021, er det ikke kun de to nye lagre, han har store forventninger til. Også virksomhedens lager i Horsens, der i 2019 blev udstyret med et såkaldt ”shuttle-anlæg”, forventes at bidrage positivt.

- Det blev indført i oktober 2019, men vi har haft en række udfordringer, og man skal man nok også forvente, at det ikke lige er plug-n-play, når man automatiserer i den størrelsesorden. Lageret har 72.000 lokationer, der kan opdeles i fire varenumre. Så vi har plads til 288.000 varenumre i anlægget, siger han.

Ifølge Preben Borregaard kan seks medarbejdere på det nye lager plukke 3000 ordrelinjer i timen. Det ville kræve 10 gange så mange medarbejdere på et traditionelt, manuelt lager. Det betyder dog ikke, at virksomheden har færre ansatte – tværtimod.

- Vi har forøget medarbejderstaben, så vi på nuværende tidspunkt har 250 medarbejdere mod 130 i 2019. Langt hen ad vejen er det ”blue workers” – lagerfolk. Men vi arbejder med en nye type lagerfolk, netop fordi vi har fået det nye, store shuttle-anlæg, siger Preben Borregaard.

Preben Borregaard fortæller, at shuttle-anlægget har 70 procent ledig kapacitet i øjeblikket, men at de har otte-ni nye kunder, der skal implementeres inden sommerferien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079