23948sdkhjf

Descartes opkøber Shiptrack: Styrker position inden for e-handel

Descartes Systems Group har opkøbt den canadiske virksomhed Shiptrack, der leverer løsninger med fokus på last mile-levering til e-handelsbranchen.

Shiptrack har hovedkontor lige uden for Ottawa, Canada, og er i dag en af verdens førende leverandører af cloudbaserede løsninger til leveringssporing. Med Shiptracks platform automatiseres leverancerne samtidig med, at kunderne får leveringsopdateringer i realtid samt information om forventet ankomst.

– Den udfordring, mange distributører i dag møder i forbindelse med leverancens last mile, handler om, hvordan de kan håndtere større leveringsvolumener i en tid, hvor kundernes krav til forskellige leveringsmåder og opdateringer i realtid også stiger. Vores platform hjælper aktørerne med at imødegå de udfordringer, de står over for ved hjælp af stærke arbejdsgange gennem hele leverancen og information i realtid til slutkunden. Sammen med Descartes ser vi nu store muligheder for at skabe et unikt produkt, der kombinerer vores last mile-løsninger med Descartes ruteoptimering, siger medgrundlægger til Shiptrack og VP Mobility Solutions hos Descartes, Shawn Winter.

Et samspil i tiden

Shiptracks skaler- og konfigurerbare platform passer specielt godt til aktører, der arbejder inden for e-handel og hjemmelevering af pakker og medicin, hvor der er et stort behov for en effektiv last mile-proces. For Descartes er opkøbet af Shiptrack en vigtig del af virksomhedens strategi om at styrke deres e-handelstilbud.

– Vi kan se, at der lige nu sker et skift i, hvordan vi mennesker forbruger, og tendensen er, at vi vil fortsætte med at se en stigning i antallet af varer, der købes online. Derfor intensiverer vi investeringerne i vores e-handelsløsninger for at sikre, at vores kunder, store som små, kan imødekomme efterspørgslen og leve op til deres kunders forventninger om en effektiv levering. Opkøbet af Shiptrack er helt i tråd med vores strategi, og sammen med vores mobile løsninger for ruteoptimering udfylder vi nu et hul på markedet, siger administrerende direktør for Descartes Systems Group, Edward J. Ryan.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094