23948sdkhjf

Robotterne kommer - og tager det tunge slæb på supersygehus

Sjællands Universitetshospital har fundet endnu en leverandør til det 4 mia. kr. dyre projekt i Køge. Denne gang dog en mindre, men vigtig af slagsen: Leverandøren af de selvkørende robotter til logistikopgaver. 

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

Grundtankerne i den fremtidige logistikløsning for det nye universitetshospital er, at meget af transporten af varer og affald klares af transportrobotter, som selv afhenter vogne og giver besked til personalet, når de er nået frem. En investering, som frigør plejepersonalet for mange logistikopgaver. 

Første trin til denne logistikløsning er nu taget med valg af leverandøren af de selvkørende robotter.

Smart teknologi på fremtidens hospital

  • Robotter vil transportere færdiglavet mad til patienter, uniformer, rent og beskidt sengelinned, sterile redskaber, medicin, affald, tomme senge, udstyr og hjælpemidler, så personalets tid frigives til patienterne.

  • Hospitalet modtager mere end 1200 vogne i døgnet, som eksterne leverandører samt logistik- og servicemedarbejdere står for at genopfylde.

  • I dag skal personalet gå ud af stuen og hente patienttøj, medicin og udstyr til behandlingen, men fremover er det bestilt på forhånd og ligger klar i patientens skab på stuen.

  • Rørpostsystem til blodprøver og andre prøver.

  • Depot, affalds- og skyllerumsfunktionerne er integreret i patientstuerne.

– Fremover bliver logistik, teknologi og automatisering en stor del af hverdagen, når de nye og moderne bygninger står færdige, siger projektdirektør Helle Gaub i pressemeddelelsen og påpeger, at der kom flere kvalificerede bud fra firmaer, der kunne løse opgaven. 

– Evalueringen af tilbuddene har entydigt peget på den italienske producent af logistikrobotter Oppent, der har vundet, uddyber projektdirektøren.

35 robotter kommer til at køre døgnet rundt 

Bygherrerådgiver Cowi og Gain har forestået evalueringen, hvor både kvalitet, driftsomkostninger og pris er blevet vægtet. I denne sammenligning vandt Oppent S.p.A på både kvalitet og pris, hvorfor Sjællands universitetshospital ender med at indkøbe 35 selvkørende robotter for en pris på 23 mio. kr. 

I går udløb stand still periode, så nu er opgaven officielt sat i gang. 

Når varer fremover ankommer i varemodtagelsen, vil transportrobotter fragte afdelingspakkede vogne videre rundt i hospitalet. De 35 robotter kommer til at køre døgnet rundt med mere end 2000 transporter i døgnet. 

De første AMR’er - Autonome Mobile Robotter - vil køre fra 2022, og de sidste vil blive sat i drift i forbindelse med indflytning i 2025.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172