23948sdkhjf

Stor aktør på lagerindretning etablerer sig i Danmark

Stow Group, der er Europas største producent af løsninger til lagerindretning, etablerer sig nu også i Danmark gennem selskabet Stow Nordics A/S.

Etableringen af Stow Nordics er det næste skridt i en større synlighed på det nordiske marked. Virksomhedens lagerløsninger og semi-automatiserede produkter til håndtering af paller og smågods findes allerede flere steder i Danmark, leveret og implementeret af den mangeårige samarbejdspartner Thanex A/S.

Dette samarbejde vil fortsætte og fremover blive intensiveret yderligere med henblik på at øge markedsandelen i Danmark.

- Vi ser frem til et styrket og tættere samarbejde med Stow Nordics A/S. Sammen bliver vi stærkere til at imødekomme markedets stigende behov. Thanex A/S har leveret løsninger fra Stow i over 40 år og vi har derfor en stor ekspertise indenfor alle Stow produkter. Thanex A/S har eget lager og er lagerførende af alle Stow produkter. Vi har eget montageteam og serviceafdeling, udtaler Dorthe Madsen, Administrerende direktør Thanex A/S.

- Vi ønsker at øge vores synlighed i markedet og skabe øget værdi for vores nuværende og kommende kunder. Vores fælles ambitioner sammen med Thanex er store og vi ønsker at blive en endnu vigtigere spiller på det danske marked. Kunderne skal opleve os som deres første valg som samarbejdspartner indenfor intra-logistiske løsninger, udtaler Nicolas Fyllgraf. area sales manager for Stow i Danmark.

Stow Group har hovedkontor i Belgien og har omkring 1800 medarbejdere. Virksomheden har 10 fabrikker fordelt over hele Europa og en global salgsorganisation. Kernekompetencen er udvikling, produktion og installation af reolsystemer til pallegods, smågods, lange emner, samt mezzaniner og semiautomatiserede lagersystemer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079