Også tyskerne starter på Femern-tunnellen
Århundredets byggeri, en milepæl eller en økologisk katastrofe. Der har været mange betegnelser for den kommende tunnel under Femern Bælt.
Men snart begynder anlægsarbejderne på et af de største infrastrukturprojekter i Europa også på den tyske side. Det siger Denise Juchem fra Femern A/S.
Den 3. november afviste den øverste, tyske forvaltningsdomstol alle klager mod den omstridte, faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland. I sommeren 2021 begynder gravearbejderne til den egentlige tunnel.
Naturorganisationer har imidlertid svært ved at acceptere forvaltningsdomstolens afgørelse. Efter deres opfattelse er planerne en anakronisme set i forhold klimakampen. Derfor overvejer de en klage til Tysklands højeste retsinstans, den tyske forfatningsdomstol.
Tyskerne er også i gang med forberedelserne til de nødvendige forbedringer af infrastrukturen på fastlandet. Foreløbig er det planen at lægge ud med at forny signalsystemerne på jernbanen i 2021/2022, oplyser en talsmand for det nationale jernbaneselskab, Deutsche Bahn.
Ved Puttgarden på det nordlige Femern bliver der etableret en fragthavn, der skal modtage de fleste af de materialer, der er nødvendige for at bygge tunnelmundingen.
- I begyndelsen af 2022 anlægger vi veje til byggemaskiner og lastbiler og trækker forsyningsledninger. Næste skridt er så fragthavnen, forklarer Denise Juchem.
Projektets modstandere frygter blandt andet, at trafikken på Femern bryder sammen under presset fra de mange køretøjer, der skal transportere materialer til byggeriet. De frygter også, at turister bliver væk fra Femern, hvis hele øen bliver omdannet til en byggeplads.
I Danmark har byggetilladelsen været på plads siden 2015. Her bliver der allerede bygget.
- Siden midten af juni har vi været i gang med at bygge molerne til havnen i Danmark. Også den nødvendige uddybning af farvandet ved havnen og etableringen af tilkørselsveje pågår, forklarer Denise Juchem.
Slesvig-Holstens økonomi- og trafikminister, Bernd Buchholz fra det liberale FDP, deler ikke modstandernes bekymringer.
- Helt uden for diskussion vil vi gøre det maksimale for at belaste Femern mindst mulig under byggeriet, forsikrer Bernd Buchholz.
Han glæder sig over domstolsafgørelsen, der har drejet diskussionen bort fra de mulige ulemper og skabt mere fokus på den faste forbindelses muligheder.
- Det vigtige er, at vi så tidligt som mulig får skabt et netværk mellem erhvervslivet på begge sider, mener Bernd Buchholz.
Den cirka 18 kilometer lange tunnel skal efter planen forbinde Lolland og Femern med hinanden fra 2029. Sænketunnellen vil reducere rejsetiden mellem København og Hamborg med tre timer. Sænketunneller består af præfabrikerede betonelementer, som placeres i en udgravning på havbunden.
Danmark bygger den formentlig 7,1 milliarder euro dyre tunnel for egen regning. Tyskland skal så finansiere udvidelsen af vejnet og jernbaner i Slesvig-Holsten. Omkostningerne til dette er budgetteret til 3,5 milliarder euro inklusive en reserve på 1,1 milliarder euro.
Blandt andet skal der bygges en 1,7 kilometer lang firesporet tunnel mellem Femern og det slesvig-holstenske fastland. Tunellen skal også rumme to jernbanespor. Hermed aflaster man den eksisterende bro, der stammer helt tilbage fra 1963.
Arbejderne på Femern og fastlandet skal godkendes særskilt. Her forventer man også klager. Blandt andet kræver flere kommuner langs jernbanen bedre beskyttelse mod larm og andre gener fra togene.
Kilde: DPA/Flensborg Avis
