23948sdkhjf

Webshop ansætter 200 før juletravlheden tager fat

Vareleverancer, introduktion og oplæring af nye medarbejdere, stresstest af systemerne, planlægning på internettet, køb af flere tallerkner til personalekøkkenet og mange andre forberedelser er allerede i fuld gang.

Julehandelen er den vigtigste og mest intensive periode af året for webbutikken Jollyroom, der forhandler alt til børn fra 0-12 år. Hvert år sælger Jollyroom store mængder af julegaver på blot få uger, og i løbet af året har virksomheden forberedt sig på en ny salgsrekord ved for eksempel at indføre nye logistikløsninger og øge personalestyrken.

Årets julehandel forberedes i det topmoderne nye anlæg, Campus Jollyroom i Sörred, tæt på Göteborgs Havn. Lageret på 70.000 kvm er fyldt op med julegaver til en værdi af 500 millioner kroner. I alt vil ca. 500 medarbejdere arbejde med at udsende forventede 500.000 ordrer. 

- Dette år har været en vigtig milepæl. Vi har flyttet samtlige afdelinger til Campus Jollyroom og ser omgående fordelene ved at samle lager, kontor og showroom/outlet på den samme adresse. Vi føler, at vi er klar til årets vigtigste kamp: Julehandlen. Alle har arbejdet hårdt i løbet af året for at skabe de rette forudsætninger for vækst, vi har blandt andet udvidet vores automatiske lagerrobot med 56.400 kasser og 10 robotter, samt forstærket organisationen med mange dygtige medarbejdere. Vi forventer en betydelig vækst i den sidste del af året, siger Jollyrooms administrerende direktør, Ole Sauar. 

200 nye medarbejdere til julehandlen

På trods af, at Jollyroom har automatiseret store dele af sin logistik, har virksomheden, takket være sin kraftige vækst, stadig et stort behov for at øge sin personalestyrke.

For at kunne klare årets største salgspeak, har Jollyroom ansat 200 nye medarbejdere til at arbejde på lageret og i kundeservice. Virksomheden har også haft en vækst i den faste medarbejderstyrke, og der vil være yderligere ansættelser i 2021, hvis den store tilvækst fortsætter. 

Interne ansættelser

Unikt for virksomheden er, at de udelukkende rekrutterer og ansætter i eget regi. Antallet af ansøgere til virksomheden, der er baseret i Göteborg, er steget ekspotentielt, og indtil videre har HR-teamet modtaget mere end 5000 ansøgninger til årets julehandelsansættelser.

- At rekruttere i eget regi har været en strategi siden virksomheden blev grundlagt. Vi har store krav, når det gælder interne ansættelser til den faste styrke. Til virksomhedens ledige stillinger ansættes 50 pct. internt, og af vores ledige lederstillinger er det 70 pct., der findes internt. Dette er en af grundene til vores fremgang. Jollyroom er og skal være en arbejdsplads, hvor man kan udvikles, tager nye roller og mere ansvar, siger Terese Fernbring, HR-chef hos Jollyroom. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125