23948sdkhjf

Mangel på smøremiddel forpurrer Ruslands jernbane-ambitioner

Der er problemer på den russiske jernbane.

Rusland mangler nemlig smøremiddel til jernbaneskinnerne, og det skaber voldsomme forstyrrelser af jernbanetransporten. 

Det seneste år har over 42.000 togafgange enten forsinket eller helt aflyst, hvilket er dobbelt så mange som i 2022. Det har ført til at mere end 2 mio. ton gods aldrig er blevet leveret.

Det skriver The Loadstar.

Rusland har ellers investeret massivt i jernbanen siden landets invasion af Ukraine. Den russiske regering håber nemlig på at jernbanelogistik kan være en vej udenom handelssanktionerne fra de vestlige lande.

Ved at udbygge jernbanen til venligtsindede eller neutrale lande som Kina, Iran og Indien, ville Rusland importere de varer, som landet ikke selv kunne producere.

Derfor har den russiske regering blandt andet besluttet at betale for at bygge en 160 km. lang jernbanestrækning mellem de to Iranske byer Astara og Rasht. 

Planen med anlægsprojektet, der angiveligt koster omkring 1,7 mia. amerikanske dollars, var at forbinde Rusland til havnen i Astara. Derfra ville Rusland have en intermodal forbindelse til havnen i Mumbai, og den russiske regering håbede at det kunne styrke handelen mellem Rusland og Indien. 

På samme måde har Rusland postet milliarder af dollars i at udvide to vigtige jernbaneforbindelser mellem Kina og Rusland.

Paradoksalt nok ser det dog ud til, at det netop er de vestlige sanktioner, der forpurrer Ruslands jernbane-ambitioner. Det er nemlig sanktionerne der har ført til, mangel på smøremiddel og en række andre komponenter, der er vitale for jernbanedriften.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094