23948sdkhjf

FN advarer om scenarie uden levering af nødhjælp til Gaza

Et "helvedesagtigt" scenarie er ved at udfolde sig i Gaza, hvor nødhjælpsleveringer går i stå, advarer FN

FN advarer mandag om et scenarie, hvor nødhjælp til befolkningen i Gaza simpelthen går helt i stå.

Det siger Lynn Hastings, FN's humanitære koordinator for de palæstinensiske områder, i en udtalelse.

- De betingelser, der kræves for at levere hjælp til befolkningen i Gaza, eksisterer ikke, siger hun.

- Hvis muligt, er et endnu mere helvedesagtigt scenarie ved at udfolde sig, et hvor humanitære operationer måske ikke er i stand til at reagere, lyder det videre.

Ifølge Hastings er den mængde af nødhjælp og brændstof, som tillades at komme ind i Gaza, "fuldstændig utilstrækkelig".

- Det, vi ser i dag, er tilflugtssteder uden kapacitet, et sundhedssystem i knæ, mangel på rent drikkevand, ingen ordentlige sanitære forhold og dårlig ernæring til mennesker, som allerede er mentalt og fysisk udmattede: et skoleeksempel på, hvad der kan føre til epidemier og en folkesundhedskatastrofe, siger hun.

Hastings understreger, at der ifølge hende ikke findes sikre steder i Gaza.

Det israelske militær har gentagne gange bedt civile i Gaza om at flytte sig mod syd til såkaldte "sikre zoner", hvor de kan modtage humanitær hjælp.

Ifølge Hastings er der dog ikke tale om hverken sikre eller humanitære zoner, når de kun er udpeget af den ene part.

I en pressebriefing mandag skriver Stéphane Dujarric, talsperson for generalsekretær i FN, António Guterres, at FN's medarbejdere ikke kan imødekomme befolkningens behov.

Gazas midterområde er stort set blevet afskåret fra den sydlige del, fordi israelske styrker forhindrer bevægelse - herunder humanitære forsyninger, skriver hun.

- Samtidig er der alvorlige bekymringer om vandbårne sygdomme på grund af vandforbrug fra usikre kilder, især i den nordlige del, hvor et afsaltningsanlæg og rørledningen fra Israel er blevet lukket, skriver Stéphane Dujarric.

Ifølge Lynn Hastings er FN blevet afskåret fra at bruge to af de vigtigste veje til at transportere nødhjælp i Gaza. Det drejer sig om kystvejen og den hovedvej, som strejker sig fra nord til syd i Gazastriben.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063