23948sdkhjf

Forskere vil skabe spiseligt fødevareemballage

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal skabe en fødevarefilm, der ligner plastik, beskytter din hakkede oksekød, men ryger med i gryden

Forsknings- og innovationsprojektet EAT-pack vil gøre op med den plastik fra fødevareemballage.

Det har fået Innovationsfonden til at investere 10,1 mio. kr. i projektet EAT-pack.

Det oplyser Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

Projektet skal udvikle en spiselige fødevarefilm af sidestrømmen fra pulver, der udvindes fra citrus og appelsinskaller fra juice-industrien. Der skal forskes i, hvilke ingredienser pulveret skal blandes med for at give de rette egenskaber som en spiselig fødevarefilm.

Fødevarerne ”portions-ris”, frossen pizza og hakket oksekød skal testes i projektet. 

Først og fremmest skal fødevarefilmen kunne holde produktet friskt og sikkert, ikke ændre fødevarens udseende og smag negativt, men også kunne ”forsvinde” under tilberedning.

Fødevarefilmen forventes - ifølge folkene bag projektet - i 2028 at kunne reducere fødevarefilm baseret på plastik, men også skabe værdi for en sidestrøm fra pektinindustrien. På den måde kan man mindske både madaffald, vandforbrug og CO2-udledning.

- Når vi viser, at der vil være fremtidige alternativer til fødevareemballage, så håber vi, at det kun er starten på udviklingen i den rigtige retning. Det er forskning, der ender helt ud i forbrugernes køkken, og vi håber, at forbrugerne er klar til denne spiselige fødevarefilm. Alternativt kan emballagen komme i kompostbunken hjemme hos forbrugeren, mens storkøkkener vil kunne anvende det fra starten af, siger projektleder Susan Løvstad Holdt, lektor i DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne fra universiteterne DTU og KU og virksomheden CP Kelco har allerede været involverede i tidligere forskningsprojekter om udvikling af emballage fra sidestrømme. Det nye i dette projekt er, at der samarbejdes om en spiselig fødevarefilm, der bliver en del af fødevaren og ikke affald.

Projektet har fokus på den tekniske udvikling af den spiselige fødevarefilm, men også på den kemiske og mikrobielle fødevaresikkerhed og ikke mindst et adfærdsmæssigt fokus på at undersøge forbrugernes opfattelse og smagsoplevelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094