CBAM - Ikke helt ligetil opgave for virksomheder
Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM – i daglig tale udtalt C-BAM med engelsk accent) vil påvirke virksomhederne på forskellige måder.
Dem som i første omgang bliver påvirket af CBAM-reglerne – når afgiften skal betales fra starten af 2026 - er de virksomheder, der importerer produkter, som er omfattet – det kan være stålprodukter, cement eller kunstgødning osv. De skal jo betale afgiften, forklarer seniorchefkonsulent i Dansk Industri Peter Bay Kirkegaard til SCMNews.
- Der er en anden gruppe, der bliver ramt mere indirekte, fordi de vil opleve ændrede konkurrencevilkår. Det er de virksomheder, der producerer varer her i EU, som er afhængige import af råvarer fra lande uden for EU. De kommer til at stå i en ny konkurrencesituation i forhold til deres konkurrenter uden for EU, fordi deres færdige produkt bliver pålagt en afgift, mens det samme færdige produkt fra en konkurrent uden for EU, ikke bliver pålagt en afgift, fortæller Peter Bay Kirkegaard.
Et eksempel er aluminium, der er CBAM-pligtigt.
- Der anvendes store mængder aluminium til produktionen af energi-kabler. Men hvor aluminium, der importeres ind i EU, vil blive pålagt CBAM, så kan kablerne, der indeholder omkring 80 procent aluminium importeres afgiftsfrit ind i EU fra f.eks. Kina, siger Peter Bay Kirkegaard.
Gaffeltrucks
Et andet eksempel på, at CBAM kan få utilsigtede konsekvenser er gaffeltrucks.
- Jeg har netop talt med en kollega i en anden europæisk erhvervsorganisation, der fortalte om en medlemsvirksomhed, der producerer gaffeltrucks. De overvejer at sende produktionen af gaflen og den teleskopmast, der bærer gaflen til et land uden for EU. Det skyldes, at gaflen og masten er produceret i stål. Men indlejrede sensorer i gaflen og masten – der måler belastningen på gaflen – betyder, at produktet skifter til en varegruppe, der ikke er CBAM-pligtigt. De skal betale CBAM på den stål, som de importerer til at producere gaflen, men hvis de flytter produktion til et land uden for EU og eksporterer den færdige gaffel til EU, slippet de for CBAM på produktet, fortæller Peter Bay Kirkegaard og tilføjer:
- Eksemplerne illustrerer, nogen af de problemer, der er med Carbon Border Adjustment Mechanismn. Det er i hvert fald ikke noget, der gavner klimaet.
Variabel afgift
Beregningen af CBAM-afgiften tager udgangspunkt i en beregnet CO2-udledning ved produktionen af eksempelvis et ton stål. Men hvis importøren kan dokumentere, at der er anvendt mindre energi til produktionen – eksempelvis ved anvendelse af mere klimavenlige eller klimaneutrale energikilder til stålproduktionen, så kan CBAM-afgiften reduceres tilsvarende. Det er med til at gøre afgiften mere fair, samtidig med man tilskynder producenterne til at omlægge produktionen til grønnere energikilder.
- Der er en benchmark-afgift, der som udgangspunkt skal anvendes, når CBAM beregnes. Men hvis en producent anvender mindre energi end benchmarket, så kan producenten vælge at få sin produktion certificeret. Dermed skal der betales en forholdsvis lavere afgift, forklarer Peter Bay Kirkegaard.
En anden vej til lavere CBAM-afgift kunne f.eks. være genbrug af stålskrot, der kræver mindre energi producere.
På plussiden
Peter Bay Kirkegaard understreger, at CBAM-direktivet også har en række gavnlige effekter, fordi den i nogen grad er med til at forhindre ”eksport” af CO2-udledningen og at tredjelande får en konkurrencefordel i forhold til Europæiske producenter.
- Der er faktisk også positive incitamenter i CBAM, og derfor er der også andre virksomheder, der ser positivt på det her forslag, blandt andet fordi det kan være med til at øge deres salg. Det er blandt andet producenter af grønne løsninger og produkter, siger Peter Bay Kirkegaard.
Han erkender, at ordningen vil øge papirgangen i transportvirksomhederne.
- Virksomhederne gør jo det myndighederne kræver af dem. Men det kommer jo oven i alle de andre ting, de skal lave.
