23948sdkhjf

Dansk 3PL-udbyder køber svensk alkohol-logistik-specialist

DHL-ejede Hillebrand Gori sælger indenlandsk alkohol-logistik til dansk logistiklogistikudbyder

Skanlog køber Hillebrand Goris indenlandske forretning inden for alkoholholdige drikkevarer i Sverige. Det skriver Skanlog i en pressemeddelelse torsdag. Handlen udgør en væsentlig styrkelse af Skanlog, der i forvejen har opbygget en stærk position netop dette nichemarked i Norden.

I pressemeddelelsen fremgår det, at Skanlog og Hillebrand Gori har indgået en aftale, der betyder at Skanlog overtager hele Hillebrand Goris indenlandske lager- og distributionsvirksomhed for alkoholholdige drikkevarer i Sverige. Alle de berørte Hillebrand Goris ansatte vil blive tilbudt ansættelse hos Skanlog.

Handlen omfatter ikke Hillebrand Goris internationale logistikaktiviteter.

Svenske Hillebrand Gori – der er ejet af tyske DHL – har valgt at afhænde sin indenlandske lager- og distributionsvirksomhed for alkoholiske drikkevarer, efter en gennemgang af selskabets strategiske positionering, lyde det i pressemeddelelsen.

Med i handlen følger Hillebrand Goris lager og kontorer i Jordbro ved Stockholm, som Skanlog ved udgangen af oktober.

Skanlog vil overholde alle forpligtelser over for kunder og leverandører, og alle berørte medarbejdere vil som nævnt blive tilbudt jobmuligheder hos Skanlog.

Stort skridt

- Når vi tager dette store og vigtige skridt, er det en fornøjelse at byde et team af yderst kompetente og dedikerede fagfolk velkommen i vores Skanlog-familie. Hillebrand Goris medarbejdere har en lang tradition for at levere topkvalitet, og deres ekspertise er uvurderlig for os. Sammen vil vi bygge videre på det stærke fundament af tillid, kompetencer og kundefokuserede værdier, som både Skanlog og Hillebrand Gori har, velvidende at vi kombinerer styrker og kompetencer fra to velrenommerede virksomheder. Vores ambition om at levere høj brancheekspertise forbliver urokkelig, og vi ser frem til at sætte nye standarder og skabe endnu mere værdi for vores kunder og markedet, udtaler Mona Zuko, administrerende direktør hos Skanlog Sverige.

Til nye højder

- I Skanlog har vi fundet en meget velpositioneret og erfaren partner på markedet, der er præget af en kunde- og menneskecentreret virksomhedskultur. Med Skanlogs fokus på at levere førende lager- og distributionstjenester til segmentet for drikkevarer, vin og spiritus i Skandinavien er vi overbeviste om, at de vil tage virksomheden til nye styrker og højder, siger Søren Nymann, Area Director BWS Nordics & Baltics i Skanlog

Parterne vil ikke videregive oplysninger om de finansielle og juridiske detaljer i transaktionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078