Vedvarende diesel
Forbrændingsmotoren driver stadig store dele af vores verden, og millioner af dem er drevet af forskellige former for diesel. I dag finder vi dieselmotoren i alt fra tog til el-generatorer og i forskellige former for vejtransport. Men når den diesel, der bruges, kommer fra fossile kilder, har det negative konsekvenser i form af udledning af CO2 ud i atmosfæren. Det accelererer opvarmningen af jorden og dermed også klimaforandringerne.
Det haster stadig mere med at finde løsninger på klimaspørgsmålet, hvilket øger interessen for forskellige alternativer til fossil diesel, som har lavere udledning. Der findes allerede flere alternativer, og enhver, der bruger meget brændstof, bør kende til mulighederne, vide hvordan de er lavet og hvorfor det betyder noget. Bevidsthed om nutidens løsninger kan føre til nye samarbejder, og det er kun gennem en fælles indsats, at vi kan realisere ambitionen om et mere bæredygtigt samfund.
At det er muligt at lave alternative dieselbrændstoffer af vegetabilske olier har været kendt næsten lige så længe som dieselbrændstofferne selv. Men det var først i 90'erne, at fremstillingen af vedvarende, biobaserede brændstoffer for alvor begyndte at skalere op.
Diesel, der ikke kommer fra fossile råvarer, kan opdeles i to kategorier: Biodiesel og vedvarende diesel. Denne opdeling kan fremstå noget forvirrende, da begge typer brændstof er lavet af vedvarende, biobaserede råvarer. Der er dog nogle vigtige forskelle mellem dem.
Biodiesel
Biodiesel, eller FAME (fedtsyremethylester), skabes via en proces kaldet "transesterificering" og kræver brug af rene råvarer i høj kvalitet. Den kemiske blanding som fremkommer, har et højere uklarhedspunkt – dvs. den temperatur, hvor brændstoffet bliver grumset – end konventionel diesel. Det kan påvirke brændstofsystemets komponenter negativt, i fx tætninger og filtre.
Biodiesel kaldes nogle gange også første generations bio-baseret diesel, eller den kan være specificeret efter det råmateriale, der er brugt til at skabe den. Et eksempel er RME (rapsmethylester), som er biodiesel fremstillet af rapsolie. Raps er velegnet til dyrkning i Norden og derfor har denne sort været populær her.
Vedvarende diesel
Vedvarende diesel er lavet af de samme typer råmaterialer som biodiesel, såsom landbrugsaffald, animalsk fedt og genbrugt madolie. I stedet for transesterificering er fremstillingen af vedvarende diesel afhængig af noget, der kaldes "termokemiske processer", som er behandling med brint.
Det er en avanceret proces, og den frembringer et brændstof, der giver vedvarende diesel to hovedfordele, i forhold til biodiesel.
Den første fordel: De råvarer, der bruges til fremstilling af vedvarende diesel, kan indeholde urenheder, hvilket gør det muligt at omdanne selv lav-kvalitetsaffald og restprodukter til brændstof af høj kvalitet. Fordi processen ikke er så "følsom".
Den anden fordel er, at den kemiske sammensætning af vedvarende diesel er næsten identisk med konventionel diesel. Det betyder, at den kan bruges i koncentrationer på op til 100 procent i eksisterende rør, anlæg og motorer. Den kan også blandes, i et hvilket som helst forhold, med fossil diesel – uden at det påvirker ydeevnen eller andre faktorer.
Vedvarende diesel omtales nogle gange som andengeneration af biobaseret diesel, som avanceret biobrændstof eller som HVO (Hydrobehandlet Vegetabilsk Olie).
Er den ene bedre end den anden?
Beslutningstageren, der skal vælge mellem at bruge biodiesel eller vedvarende diesel bør overveje alle relevante eksterne faktorer, som fx tilgængeligheden af produktet og den lokale lovgivning. På grund af brændstoffernes forskellige egenskaber er det dog muligt at bruge vedvarende diesel i meget højere koncentrationer, i en eksisterende dieselmotor, uden at skulle foretage ændringer. Det betyder, at reduktioner i udledningen kan opnås væsentligt hurtigere, og i større mængder.
På grund af det vedvarende råmateriale giver biodiesel lavere udledninger for de fleste typer af skadelige stoffer, men det har også vist sig at give anledning til højere niveauer af kvælstofudledning end både vedvarende diesel og fossilbaseret diesel. På grund af den ilt, der er i biodiesel, har den også en kortere holdbarhed end vedvarende diesel. Risikoen for algevækst i de beholdere, der opbevarer biodiesel, øger samtidig den nødvendige vedligeholdelse af en dieselmotor, der bruger biodiesel.
Det er derfor, at WWFC (Worldwide Fuel Charter) peger på vedvarende diesel som et muligt alternativ til fossile brændstoffer, mens de på den anden side ikke anbefaler biodiesel.
Så hvorfor ikke bare bruge vedvarende diesel?
Fra et teknisk perspektiv byder vedvarende diesel på flere vigtige fordele i forhold til biodiesel. Men det, at vi står midt i en klimakrise, betyder, at der er brug for alle tilgængelige løsninger. Jo flere alternativer vi har til brændstoffer fremstillet af fossile råstoffer, jo bedre. Derfor kan biodiesel og vedvarende diesel ses som to forskellige spillere på samme hold, der kan samarbejde og supplere hinanden, frem for at konkurrere. Det vigtigste lige nu er, at klimamålene nås, og at vi mindsker vores afhængighed af fossile energikilder mest muligt. Det er altid svært på forhånd at forudsige, hvilken rolle en bestemt teknologi vil have i fremtiden, da nye innovationer konstant ændrer spillepladen. Derfor bør vi fortsat holde døren åben for alle de forskellige løsninger, der reducerer udledninger.
