23948sdkhjf

Undersøgelse: Webshops prioriterer ikke det samme som kunderne

Virksomheder gør i stigende grad deres indkøb på nettet, men danske webshops er ikke altid lige gode til at give den service, som virksomhederne efterspørger.

Det viser en rapport fra Statista.

Ifølge rapporten har 71 pct. af virksomhederne “opdateret lagerstatus” som deres topprioritet, når de handler på nettet. Efter “opdateret lagerstatus” peger flertallet af virksomhederne på henholdsvis “genbestilling af varer” og “B2B-specifikke betalingsmuligheder”, som de vigtigste prioriteter.

Hos sælgerne på de danske webshops ser billedet anderledes ud. Kun 46 pct. opfatter “opdateret lagerstatus" som den vigtigste prioritet. I stedet peger flertallet af virksomheder på, at topprioriteten er betalingsmetoden efterfulgt af “nem genbestilling” og “levering samme dag”.

– Disse resultater viser, at der fortsat er et stykke mellem hvad danske B2B-webshops og deres kunder synes er vigtigt. Når førsteprioriteten for 71 pct. af B2B-købere er opdateret lagerstatus, mens kun 46 pct. af webshops siger, så er det et stærkt signal til at gøre noget for webshopejerne, siger Nina Persson, der er landechef for e-handelsplatformen BigCommerce i Danmark.

BigCommerce har også selv undersøgt e- handelen. Her har virksomheden set på, hvilke faktorer der kan få virksomhederne til at fravælge en webshop.

Her svarer 31 pct. at de forlader indkøbskurven, hvis der opstår tekniske problemer, som eksempeltvis at siden ikke loader, at man ikke kan fjerne ting fra kurven eller, at betalingen giver problemer.

– De færreste har råd til, at kunderne forlader indkøbskurven, bare fordi man ikke lige giver de informationer, kunden forventer, siger Nina Persson.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det at statista-undersøgelsen var udarbejdet af BigCommerce. Det er nu rettet, da undersøgelsen er foretaget af statista.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078