23948sdkhjf

Told-indhold på skat.dk flytter til toldst.dk

Midt i næste uge samles alt told-indhold fra skat.dk og told.dk ét sted

Onsdag i næste uge samles alt toldrelateret indhold fra hjemmesiderne skat.dk og toldst.dk under én samlet hat – i et nyt toldst.dk.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Toldstyrelsen har i dag webindhold på både skat.dk og toldst.dk. Men fra 6. september bliver alt samlet ét sted, nemlig på et nyt toldst.dk.

- Designmæssigt vil den nye hjemmeside i høj grad ligne den, brugerne kender i da. Men for at gøre den toldfaglige vejledning mere overskuelig og lettilgængelig har vi brugt anledningen til at optimere vejledningssidernes struktur og indhold, skriver Toldstyrelsen.

Husk at opdatere links

Toldstyrelsen minder samtidig brugerne om, at hvis de linker til styrelsens hjemmeside fra deres egen virksomheds hjemmeside eller har gemt sider som favoritter, skal disse opdateres efter 6. september.

- Det gør du ved at tjekke hjemmesideadresserne (url’erne). Starter de med skat.dk, skal du finde den tilsvarende nye side på toldst.dk og opdatere linket. Det er ikke nok bare at klikke på de enkelte links og se, om de stadig virker. Det gør langt de fleste i første omgang, da der er indsat såkaldte redirects (automatiske henvisninger til den tilsvarende nye side), men disse redirects fungerer kun i seks måneder.

Skifte berører ikke toldsystemer

Den nye hjemmeside kan være lidt ustabil 6. september, hvor skiftet sker, men det vil ikke berøre toldsystemerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078