23948sdkhjf

Modegigant vil ud af Myanmar

H&M er bekymret for udviklingen i Myanmar, hvor en militærjunta har overtaget magten

Den svenske modevirksomhed H&M har besluttet at forlade Myanmar.

Det oplyser virksomheden til mediet Fashion Dive.

H&M sourcer materialer fra 26 leverandører og 39 fabrikker i landet, men som de nu planlægger at droppe.

Beslutningen sker fordi den svenske virksomhed er bekymret for arbejdsforholdene i landet. 

Siden kontrollen i Myanmar blev overtaget af en militærjunta i 2021 er der nemlig blevet slået benhårdt ned på fagforeninger og andre grupper, der kæmper for bedre arbejdsforhold.

- Vi har fulgt de seneste udviklinger i Myanmar meget tæt, og vi ser øgede udfordringer med at udføre vores operationer i overensstemmelse med vores standarder og krav, skriver H&M til Fashion Dive.

Beslutningen hos modekæmpen skal ses i lyset af, at flere af de grupper og fagforeninger, der bliver forfulgt i Myanmar, længe har opfordret udenlandske virksomheder til at forlade landet.

Ser man på forsyningskæden hos H&M, står det klart, at leverandørerne og fabrikkerne i Myanmar kun er en lille del af hele kæden. Langt de fleste materialer bliver nemlig sourcet fra fabrikker i Kina eller Bangladesh.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064