23948sdkhjf

CEVA køber op i Indien

Franske CEVA Logistics har erhvervet 96 procent af aktierne i indiske Stellar Value Chain Solutions

CEVA Logistics, der har hovedsæde i Marseilles, meddeler i dag mandag, at selskabet har underskrevet en aftale om at erhverve 96 procent af aktierne i indiske Stellar Value Chain Solutions, der er baseret i Mumbai.

Sælgeren er et datterselskab i private equity-firmaet Warburg Pincus og andre aktionærer.

Stellar Value Chain Solutions blev startet i 2016 af Anshuman Singh. Virksomheden er ifølge CEVA Logistics siden vokset til en nøgleaktør inden for kontraktlogistik med omni-channel Fullfillment-tjenester inden for e-handel, bilindustrien, fødevareprodukter, forbruger-, mode- og detail-, sundheds- og farmaceutiske markedssegmenter.

Stifteren Anshuman Singh vil fortsætte med at drive forretningen efter opkøbet.

CEVA Logistics vil erhverve cirka 7.700.000 kvadratmeter plads fordelt på mere end 70 faciliteter i 21 byer i Indien. Derudover vil CEVA overtage Stellar Value Chain Solutions arbejdsstyrke på næsten 8.000 fuldtidsansatte og midlertidigt ansatte.

Diversificering

Den store franske logistikvirksomhed oplyser, at opkøbet skal være med til at diversificere selskabets position på det indiske marked, fordi det vil give adgang til medarbejdere og ekspertise, der vil udvide CEVA Logistics kundebase i Inden.

CEVA Logistics er i øjeblikket til stede på 75 lokationer i 35 byer i Indien med cirka 2.700.000 kvadratmeter lagerplads. Med opkøbet ville CEVA Logistics blive en meget stærkere spiller inden for indisk kontraktlogistik og tilbyde sine nye kunder global ekspertise og øget operationel effektivitet og innovation.

Mathieu Friedberg, administrerende direktør, CEVA Logistics, udtaler i en pressemeddelelse:

- Med tilføjelsen af Stellar VCS vil vi fortsætte vores strategiske vækst med målet om at opnå en global placering i Top 5 på det globale logistikmarked. Vi udvider til flere vigtige markedssegmenter og øger vores tilstedeværelse i dette strategiske land. Stellar har et vigtigt netværk af kontraktlogistikfaciliteter på tværs af Indien og en topliste af kunder. At bringe deres ekspertise og fodaftryk videre i Indien er et stort skridt fremad for CEVA Logistics.

Videre med CEVA

Anshuman Singh, grundlægger, Stellar Value Chain Solutions, udtaler i pressemeddelelsen fra CEVA Logistics:

- Vi har opbygget et stærkt netværk på tværs af Indien baseret på vores ønske om at betjene vores kunder gennem langsigtede partnerskaber. Warburg Pincus har været en ekstremt værdifuld partner i opbygningen af denne virksomhed lige fra starten og giver nu stafetten videre til en anden global gigant, CEVA Logistics, der vil bringe Stellar Value Chain Solutions videre fremad. Jeg ser spændt frem til fremtiden som en del af CEVA, der vil understøtter vores engagement over for vores kunder og giver dem mulighed for at drage fordel af CEVAs globale muligheder med vores viden om Indien.

APAC-strategi

CEVA Logistics er i øjeblikket til stede på 75 lokationer i 35 byer i Indien med cirka 2.700.000 kvadratmeter lagerplads. Med opkøbet ville CEVA Logistics blive en meget stærkere spiller inden for indisk kontraktlogistik og vil kunne tilbyde sine nye kunder en global ekspertise og øget operationel effektivitet og innovation, skriver CEVA Logistics.

Ud over Indien supplerer opkøbet den seneste vækst i CEVAs kontraktlogistikforretning andre steder i Asien og Stillehavsområdet. Handlen forventes også at gavne CEVAs fragtstyring og toldforretning i regionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079