23948sdkhjf

Mærsk og Novo Nordisk holder fast i motorvejs-drømme

Det er fuldstændigt afgørende, at Kalundborgmotorvejen bliver etableret i sin fulde længde - også selvom samfundsøkonomien ifølge Vejdirektoratets seneste beregninger skranter.

Det mener A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk ifølge Mobilitywatch.

- Kalundborg er et industrielt knudepunkt for bioteknologisk produktion samt væsentlige aktiviteter indenfor transport og energi. På den baggrund er industrien både bekymret og uforstående overfor Vejdirektoratets oplæg, der reelt lægger op til, at der alligevel ikke kommer en motorvej hele vejen til Kalundborg. skriver de to virksomheder i en fælles besked til Mobilitywatch.

Som SCMNews tidligere har beskrevet, har de to virksomheder hver især investeret meget store i henholdsvis en godsterminal og en udvidelse af et eksisterende fabriksanlæg i Kalundborg, i den tro at der ville blive bygget motorvej fra byen til København.

Selvom der i sin tid blev sat penge af til motorvejen gennem den store infrastrukturaftale fra 2021, er byggeriet nu usikkert. Det skyldes dels at de afsatte midler ikke rækker til at bygge vejen helt færdigt og dels et notat fra Vejdirektoratet, som viser at samfundsøkonomien i projektet kun lige hænger sammen.

- Som det fremgår ligger projektet tæt på grænsen for rentabilitet, og relativt små negative udsving kan medføre, at projektet ikke er rentabelt, skriver vejdirektoratet i notatet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.88