23948sdkhjf

Ny pris skal sparke gang i sløv dansk “e-eksport”

Dansk Industri har slået pjalterne sammen med PostNord, og i fælleskab vil de to parter uddele en ny pris, som hædrer det talent, der "bringer danske virksomheder tættere på at være best in class" når det kommer til e-handel.

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Med prisen håber parterne at kunne sparke gang i den danske e-handel. For selvom mange virksomheder er gode til at udnytte mulighederne for onlinesalg, sakker Danmark bagud, når det drejer sig om e-handel over grænsen.

- Vi vil gerne sætte fokus på, at Danmark, som er et af de mest digitaliserede lande i verden, sakker bagud på e-eksport. Den danske e-handelsbalance for 2022, slutter med et historisk stort minus på 57,6 mia. hvilket er en forværring på 4,4% i forhold til 2021, udtaler Jacob Kjeldsen, branchedirektør i Dansk Industri, i pressemeddelelsen.

Ifølge Dansk Industri ligger Danmark på en 17. plads ud af 35 europæiske, når der drejer sig om i andelen af virksomheder, der gennem internettet sælger varer over grænsen.

- De danske virksomheder taber, når det gælder onlinesalg over grænsen. En af årsagerne til det er bl.a., at der er behov for flere medarbejdere, som kan sikre salget via online markedspladser. Derfor er der behov for, at området får en større bevågenhed, siger Jacob Kjeldsen.

Fakta

Navnet på den nye pris er eCom Talent Award, og den er forbeholdt Dansk Industri´s omkring 20.000 medlemsvirksomheder, som i de kommende måneder kan indstille medarbejdere og ledere. 

De to priser: eCommerce lederen og eCommerce frontrunneren bliver uddelt d.21. september til konferencen i Industriens Hus. Vinderne vælges af to juryer, bestående af:

1: eCommerce lederen
Claudio Christensen, CEO fra Sanistål, Mette Beck-Nielsen, CEO fra Digital Dogme, Martin Heding, Director of CRM fra KMPG, Stine Halberg, CEO fra Wilke, Nicolai Høg, Director of address-able content fra GroupM


2: eCommerce frontrunner
Christian Krebs, e-commerce director fra Pandora, Anna Katrine Matthiesen, Partner fra Vertica, Claus Andersen, Managing director heart & science fra OMD, Casper Lund Thomas, SVP IT Tribe lead for digital core fra Danske Bank og Kenneth Borup, CEO fra Lomax.

Dansk Industri

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11