23948sdkhjf

Pas på akseltrykket - det er en bødemagnet

Der er stigende fokus på overlæs og specielt på for store akseltryk. Og der bliver rask væk delt bøder ud, fordi chaufføren kører med overlæs eller med for højt akseltryk.

Der er stigende fokus på overlæs og specielt på for store akseltryk. Og der bliver rask væk delt bøder ud, fordi chaufføren kører med overlæs eller med for højt akseltryk.



I Holland er der flere steder bygget en stationær akseltryksmåler ned i vejbanen. Når en lastvogn kører over denne type akseltryksmåler og akseltrykket/totalvægten overstiger det tilladte, bliver der taget et digitalbillede af vognen - og derefter fremsendt et bødeforlæg. Denne type vejestationer er nu også at finde to steder i Tyskland. Også hvis man kører på Norge, kan man nikke genkendende til den disse vejestationer med brovægte, der i længden kun lige netop passer til en trippelbogie.

De findes overalt, ja allerede ved indkørsel til landet f.eks. ved Svinesund kører lastbilerne lige hen over en vægt, hvor man nidkært kontrollerer akseltrykkene; totalvægten er en mindre interessant størrelse.

Produktchef hos MAN Last & Bus A/S i Glostrup, Carsten Sevel Jensen, har i samarbejde med MAN i München udarbejdet en lille oversigt over hvor lidt, der skal til for at få for højt akseltryk.

Der er gennemført et "live" forsøg, hvor man har læsset et vogntog optimalt. Dette forsøg viste, hvor hurtigt en chauffør kan få en bøde, for at køre med et for stort akseltryk - helt uvidende om, at han fra start er kørt af sted med et lovligt vogntog, men ved delaflæsning er kommet til at overskride de gældende akseltryk og således køre "ulovligt".

Pludselig ulovligt

- Der stilles stadig større krav til os som lastvognsproducent fra kundernes side. Vi skal bygge den optimale sættevognstrækker, men selv om vi bygger det rigtige køretøj, er der stadig mange andre faktorer som gør sig gældende. Det viser vores lille prøve fra det virkelige liv ganske udmærket, siger Carsten Sevel Jensen og fortsætter:

- Der er taget udgangspunkt i en to-akslet Europatrækker med 18 ton totalvægt og et maksimalt tilladt drivakseltryk på 11,5 ton samt en tilhørende tre-akslet standardtrailer med en samlet vogntogsvægt indtil 40 ton.

Første figur viser med en last på 33 europaller, der har en samlet vægt på 24.600 kg, at der er et drivakseltryk på 10.684 kg. Anden figur viser, at der nu er aflæsset tre paller i bagenden af traileren, mens det øvrige læs står urørt på samme ladflade. Herefter er der kun 22.344 kg samlet last og pludselig er drivakseltrykket steget til 11.571 kg, mens forakseltrykket på trækkeren er oppe på 6979 kg, så trækkerens samlede totalvægt nu er på 18.550 kg - altså en totalvægtsoverskridelse på 550 kg på trækkeren, selv om vogntoget ikke er fuldt lastet.

I tredje situation er der aflæsset yderligere tre paller fra bagenden af traileren, nu er der kun 20.109 kg samlet last. Men nu er drivakseltrykket vokset til ikke mindre end 12.161 kg, og forakseltrykket på trækkeren er oppe på 7.094 kg - altså en samlet totalvægt på trækkeren på ikke mindre end 19.255 kg. Det er en væsentlig overskridelse af vognens tilladte totalvægt, selv om lasten er reduceret til lidt over 20.000 kg.

Dette er en ganske normal aflæssesituation - man kan prøve at forestille sig en lukket trailer, som bruges til at distribuere gods ud til kunderne med aflæsning af pallegods bagfra.

Hvor mange tænker på at få godset fordelt ud til bagenden, inden man kører videre fra de forskellige aflæssesteder.

Læsset skal flyttes undervejs

Overfører man situationen til danske forhold, hvor der kun må køres med ti ton drivakseltryk, ja så går det hurtigt galt. Der er heller ikke noget at sige til, at mange vognmænd går over til at anskaffe sig treakslede sættevognstrækkere for at modvirke disse forhold. Mange vognmænd og chauffører har overhovedet ikke tid til at gå og flytte rundt på godset ved de forskellige aflæssesteder. Bare tænk på fragtmanden, der skal nå femogtyve steder inden frokost. Der skal jo blot læsses af, og så går turen videre til næste sted.

Går man over til ekstremerne (figur 4), hvor man ser et læs, der vejer 24.600 kg, men som kun er fordelt på 27 pallepladser. Så går det helt galt, fordi der slet ikke er noget læs fra den bagerste aksel og bagud på traileren.

Dette vogntog har allerede fra start af transporten et overlæs på trækkeren på 3.171 kg (totalvægt 21.371 kg) selv om den tilladte maksimale vogntogsvægt ikke er overskredet. Det viste eksempel er absolut ikke noget særsyn. Hvor ofte ser man ikke åbne lastvogne, der kommer kørende med læs af denne art - som er læsset hårdt fra forsmækken. og som slutter lige ved den bagerste aksel på traileren.

I sådanne tilfælde kører man altså rundt med et voldsomt og ulovligt overlæs på sættevognstrækkeren.

Et uløseligt problem

Et andet eksempel er, hvor en vognmand anskaffer sig en rigtig treakslet trækker for at kunne matche kravene ved kørsel i Norden. Derefter tilkobler han en treakslet trækker, der er lejet af den speditør han kører for. Denne trailer har den skavank, at kongetappen sidder for langt fremme og forkrøpningen af trailerens chassis er for kort, så trailerens chassis ved nikkebevægelser kan kollidere med trækkerens bagende.

Det betyder at vognmanden skubber sin sættevognsskammel lidt længere tilbage end den egentlig burde være, og det går fint indtil lastvognstoget på et tidspunkt bliver vinket ind til kontrol af f.eks. det danske politi, der konstaterer at vogntoget lige er de berømte femten cm længere end 16,5 m - og da der ikke kan gives køb på længdebestemmelserne, er der "pludselig" opstået et stort og uløseligt problem.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078